23948sdkhjf

Lemvigh-Müller rykker på grønt stål

Outokumpu udvider samarbejdet med Lemvigh-Müller om rustfri stål med markedets laveste CO2-aftryk

Snart kan Lemvigh-Müller som en af de første grossister i Europa tilbyde rustfri kvaliteter med lavt CO2-aftryk fra lokalt lager, fortæller Anders Voldsgaard Clausen, senior sales director.

- Vi har de senere år haft fokus på at ekspandere i markedet for rustfri stål. Vi har blandt andet fordoblet vores sortiment indenfor rustfri rør og stangstål. Nu rykker vi videre på rejsen og kan snart som en af de første grossister i Europa tilbyde rustfri kvaliteter med markedets laveste CO2-aftryk fra lokalt lager, siger han.

Større og større fokus på CO2

Det er den finske producent Outokumpus såkaldte Circle Green-produkter, som er på vej til Lemvigh-Müllers lager i Randers og lander på hylderne i løbet af august. CO2-aftrykket fra Circle Green er ifølge producenten 92 procent mindre end branchens gennemsnit. Det skyldes blandt andet, at det er fremstillet af op til 94 procent skrotbaseret materiale, og at Outokumpu har adgang til egen ferrochrome-mine.

- Den grønne omstilling fylder mere og mere hos vores kunder, som blandt andet har fokus på CO2-aftryk. Outokumpus rustfri Circle Green-kvaliteter er EPD-deklarerede, så der er dokumentation for miljøaftrykket – og aftrykket per batch fremgår nu også på hvert 3.1-certifikat, siger Palle Thomassen, director med ansvar for rustfri stål hos Lemvigh-Müller.

Circle Green fås i alle gængse rustfri kvaliteter som for eksempel EN 1.4307 og EN 1.4404 med de samme mekaniske egenskaber som Outokumpus standardkvaliteter.

Se nøgletal for:
Læs mere om: bæredygtighed råvarer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.738