23948sdkhjf

Dinex tog et omstillingsår

Et fald i omsætningen i 2012 er ikke udtryk for nedgang i markedet hos den danske producent af udstødninger.
Efter flere år med uafbrudt vækst ser et fald i omsætningen på 14 mio. kr. til 546 mio. kr. umiddelbart ikke så godt ud i Dinex’ 2012-regnskab. Men faldet er ikke et udtryk for, at det går dårligt for den fynske producent af udstødninger. Det skriver Børsen.

2012 bliver nemlig betragtet som lidt af et omstillingsår, hvor der er taget en mængde udviklingsordrer ind for store lastbilproducenter, og de ordrer kommer for alvor til at få betydning i de kommende år.

- Der er en udviklingshorisont på to-tre år, så når vi får udviklingsordren, får vi også produktionsordren. Det er kun et spørgsmål om de volumener, der bliver solgt, siger CEO Torben Dinesen til Børsen.

Derfor regner Dinex også med vækstrater på 25 procent i de kommende år, og målet er at runde en omsætning på 1 mia. kr. i 2015.

2012 endte med et overskud før skat på 25,8 mio. kr. mod 65,7 mio. kr. året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09