Flere og flere danske virksomheder tilslutter sig anerkendt klimastandard
En ny undersøgelse fra PWC og Axcelfuture viser, at antallet af tilsluttede virksomheder til klimastandarten SBTi på verdensplan er fordoblet hvert år siden 2017. Danmark har den tredjehøjeste tilslutning målt i forhold til det samlede antal virksomheder og overgås kun af Schweiz og Luxembourg blandt OECD-landene.
- Det er meget positivt, at så mange virksomheder tilslutter sig SBTi. Standarden er med til at sætte retning og ambition for virksomhedernes klimamål og bidrager til at skabe troværdighed hos interessenterne. Det indebærer også den fordel, at de virksomheder, der allerede har tilsluttet sig SBTi, kan være på forkant med kravene i det kommende EU-regnskabsdirektiv om bæredygtighed, hvis de indhenter og offentliggør data efter kriterierne i Carbon Disclosure Project (CDP) og dokumenterer, at de har sat klimamål, der følger Paris-aftalen, forklarer Susanne Stormer, partner og leder af ESG og sustainability-ydelser hos PWC.
Det nye regnskabsdirektiv om bæredygtighed, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), træder i kraft for store børsnoterede virksomheder allerede i regnskabsåret 2024, og stiller større krav til virksomhedernes rapportering inden for blandt andet klimapåvirkning, herunder udledning af drivhusgasser, også i virksomhedernes værdikæde, dvs. scope 3-emissioner.
Flere virksomheder arbejder med hele værdikæden
SBTi har to standarder, som en virksomhed kan tilslutte sig: Den ene er 1,5 graders-målsætningen, hvor en virksomhed forpligter sig til at reducere sine udledninger, så det flugter med Parisaftalens målsætning.
Den anden er SBTi’s Net-Zero-standard, som virksomhederne siden 2021 også har kunnet tilslutte sig. Her skal en virksomhed være klimaneutral i hele sin forsyningskæde senest i 2050, og der må kun i begrænset omfang anvendes såkaldte klimakreditter. Det betyder, at flere virksomheder i forsyningskæderne bliver mødt med krav om at kunne dokumentere klimaaftrykket i deres produkter, og derfor kommer der naturligt et større fokus på SBTi.
- Vores undersøgelse viser, at antallet af Net-Zero-tilslutninger og virksomheder, som sætter mål for scope 3-emissioner stiger, og det gør andelen af Net-Zero-valideringer også. Det betyder, at flere virksomheder arbejder med hele deres værdikæde, frem for kun at reducere scope 1 og 2. I dag har cirka 5 procent af alle SBTi-tilsluttede virksomheder, både i Danmark og udlandet, stillet sådanne krav, fortæller Laurids Røge, klimaøkonom i Axcelfuture.
Store klimabesparelser på vej
Ifølge undersøgelsen betyder målene helt konkret, at der er igangsat betydelige reduktioner i udledningerne af drivhusgasser. Således vil alle danske SBTi-validerede virksomheder frem mod 2030 reducere deres scope 1 og 2, fra 8 mio. ton i 2022 til 2,5 ton i 2030.
Ser man alene på de 12 C25-virksomheder, der har fået valideret deres SBTi-målsætninger, vil de frem mod 2030 reducere deres scope 1, 2 og 3 med 147 mio. ton i alt. Det svarer til knap fire gange Danmarks samlede drivhusgasemissioner i 2022.
- Samlet set får den stigende tilslutning til SBTi stor effekt i forhold til reduktion af drivhusgasser, og virksomhedernes arbejde med klimadagsordenen rækker ud over de nationale grænser. Det skyldes, at en virksomhed kan have for eksempel salgskontor og administration i et land, produktion i et andet, ligesom deres leverandører kan komme fra et helt tredje land. I Danmarks tilfælde betyder det, at de SBTi-tilsluttede virksomheder reducerer flere drivhusgasser end de nationale klimamål, slutter Susanne Stormer.