23948sdkhjf

National svejsekoordinator runder en milepæl

Uddannelsen af nationale svejsekoordinatorer på Metal College Aalborg fortsætter med uformindsket hastighed.
Jens Holm, der er afdelingsleder på Sjørring Maskinfabrik i Thisted, er netop blevet nummer 50, der har fået certifikat på uddannelsen som national svejsekoordinator. Sjørring Maskinfabrik, der har omkring 390 medarbejdere, har Volvo Construction Equipment, Atlas Copco Rock Drills og FLSmidth som dens største kunder.

- Vi har i forvejen en svejseingeniør på fabrikken, der kan udstede de nødvendige svejsecertifikater, fortæller Jens Holm.

- Men jeg har taget uddannelsen, fordi jeg gerne vil have den nødvendige viden til at kunne give ham et modspil, når vi fx beregner priser og giver tilbud. Nu har jeg de nødvendige redskaber til, at vi kan diskutere på lige fod, fortsætter han.

Vi melder tilbage
Sjørring Maskinfabrik arbejder på et marked, hvor konkurrencen er hård og global.

- Vore konkurrenter ligger især i Østeuropa, der tidligere har vundet ordrer i kraft af lavere priser. Men vi har i de senere år tilbageerobret mange ordrer derfra, beretter Jens Holm.

- Dels er vi mere effektive, da vi i stor udstrækning bruger robotter. Men vor styrke er især, at vi melder tilbage og ikke bare laver det præcist efter tegningerne, uddyber han.

- Vi kan mærke, at vore kunder er glade for, at vi giver tilbagemeldinger, hvis der er noget, som vi kan se skal ændres, eller der er muligheder for forbedringer. Her vil min viden fra national svejsekoordinator komme mig til gode, fastslår Jens Holm.

National svejsekoordinator-uddannelsen er skabt for, at virksomheder fremover kan leve op til de nye krav til stål- og aluminiumskonstruktioner, som bliver gældende i 2014. De nye internationale krav betyder, at alle disse fremover skal kunne CE-mærkes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109