23948sdkhjf

InMetal får ny direktør

Finn Schlitterlau er ny mand i spidsen for InMetal. Det skriver Hedensted-virksomheden på sin LinkedIn-profil.

Han er 61 år og kommer med mangeårig erfaring inden for ledelse og drift af virksomheder, herunder inden for stålindustrien. Senest har han været CEO for SiccaDanias polske datterselskab. Tidligere har han blandt andet stået i spidsen for Falcon Lift og haft ledende stillinger hos blandt andet Jeldwen og Wittenborg.

- Jeg er overbevist om, at vores virksomhed har et stort potentiale, og jeg er dedikeret til at drive den fremad og sikre dens succes og uforløste potentiale. Jeg mener, at vores kunder og betroede leverandører er vores største aktiv sammen med vores dedikerede medarbejdere, og jeg vil prioritere et tæt og værdiskabende samarbejde, udtaler Finn Schlitterlau.

Han afløser Henning Krog, der er medejer af virksomheden og blandt andet sidder i bestyrelsen.

InMetal er specialiseret i pladebearbejdning og svejsning. Virksomheden var tidligere kendt under navnet GS Eurolaser, men skiftede i 2021 navn til InMetal, efter selskabet to år tidligere blev solgt.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096