Nyt om navne: Zebicon opruster
Zebicon har den 1. august ansat Jesper Holst Kristiansen som kvalitets- og måletekniker.
Han er uddannet teknisk designer og har tidligere erfaring med konstruktion, design og udvikling, hvilket har givet ham en god tegningsforståelse og erfaring med tolerancer ved forskellige materialer.
Derudover har Jesper Holst Kristiansen erfaring som kvalitetschef ved Herning Trapper & Kleinsmedie, hvor han blandt andet stod for opbygning af kvalitetsprocesser. Erfaringer som kan komme til gode hos Zebicon, hvor de primære arbejdsopgaver vil bestå af emneopmåling, kvalitetskontrol og rapportering.
Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.