23948sdkhjf

Stantræk sender ”23 år gammel dame” på pension

Den østjyske underleverandør udvider med sin anden fiberlaser

I 2019 trådte den østjyske underleverandør Stantræk ind i fiberlaser-alderen. Dengang købte virksomheden en Trulaser 3030, og nu dobler man op med anskaffelsen af en Trulaser 3030 L95.

- Udstyrsmæssigt er det kendt udstyr. Der står Trumpf på alle vores maskiner, og det skaber nogle synergier i hele huset, som bidrager til vores effektivitet, og især til hele den automations-tanke vi har i Stantræk, om at vi skal gøre tingene så let for os selv som muligt og bruge hænderne, hvor de gør mest gavn, siger administrerende direktør for Stantræk, Morten Petri Lauritsen.

Kendt udstyr

I princippet er der tale om en dublet af den maskine, Stantræk installerede tilbage i 2019, selvfølgelig med den lille forskel, at Trumpf har haft fire år til at optimere teknologien.

- Det er faktisk en, der er fuldstændig identisk med den, vi har i forvejen, bortset fra diverse opdateringer der er kommet hen over årene. Det er kendt udstyr, og det betyder også, at vores fantastiske medarbejdere er klar til at modtage den og tage den i brug med forholdsvis begrænset indsats, lyder det fra Morten Petri Lauritsen.

Med den nye fiberlaser får Stantræk muligheden for at sende virksomhedens CO2-laser på pension

- Den her investering erstatter en ældre dame, som vi har haft i 23 år, hvilket også siger rigtig meget om Trumpf. Det er ret fascinerende, at vi har haft en laser nu i 23 år. Den har kørt, og den kører stadigvæk, upåklageligt, men ud fra rettidig omhu, og lidt held i sprøjten i forhold til, at den har levet så længe, så er det på tide, at vi nu får den skiftet ud, forklarer Morten Petri Lauritsen.

Han vurderer, at den nye Trulaser giver Stantræk en kapacitetsudvidelse på 30-40 procent. Derudover er der en markant besparelse på energiregningen.

Installeres på kun tre uger

Går alt efter planen, så er maskinen i drift den 1. november.

- Det er faktisk med en implementeringstid på bare tre uger. Det vil sige, at det er en meget begrænset periode, hvor vi står og ikke har en maskine. Den gamle skal jo ud for at gøre plads til den nye, men det har vores leverandør, AVN, kogt ned til maks tre uger, og det synes vi er ret flot, konstaterer Morten Petri Lauritsen.

Fiberlaseren er i øvrigt den første større investering, efter han og kompagnonen Henrik Miltz i februar solgte Stantræk til den til det svenske industrikonglomerat Novedo Holding.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Se nøgletal for:
Læs mere om: underleverandører
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.769