23948sdkhjf

Dansk Metal: Investeringer i erhvervsuddannelserne sikrer fremtiden

Regeringen foreslår i deres finanslovsudspil, at der skal investeres massivt i erhvervsuddannelserne, og at udvalgte ledige skal have en højere dagpengesats. Det er klogt, lyder det fra Dansk Metal, der dog også har et "men"

Regeringen har præsenteret sit udspil til finansloven for 2024. 

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, glæder sig især over, at regeringen vil styrke erhvervsskolerne, som fra 2030 og frem får 900 millioner kroner mere om året.

- Faglært arbejdskraft er spydspidsen i den grønne omstilling. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Pengene falder på et tørt sted og bør bruges på at købe nyt udstyr til undervisningen og sikre bedre uddannelsesmiljøer og mere kvalitet i undervisningen, siger Claus Jensen.

Regeringen vil også permanent gøre muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er et vigtigt skridt, men der mangler lige nu nogle vigtige uddannelser på positivlisten:

- Vi har i Dansk Metal længe arbejdet for at gøre den her ordning permanent. Derfor glæder vi os selvfølgelig over, at regeringen har taget det med i sit finanslovsforslag. Vi ærgrer os dog over, at uddannelser som klejnsmed, køle- og automatiktekniker ikke er på positivlisten, som den ser ud nu. De uddannelser er meget vigtige for den grønne omstilling. Uden klejnsmede bliver der ikke sat vindmøller op, og uden køleteknikere er der heller ingen varmepumper. Vi håber derfor, at disse uddannelser kommer med på positivlisten, siger Claus Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172