23948sdkhjf

JBRConsult indgår samarbejde med Søstrøm A/S

Fra 1. juni 2013 har Søstrøm A/S tilknyttet Thorkil S. Lorentzen fra JBRConsult som konsulent. Det sker som et led i virksomhedens ambitiøse vækstplan.
Thorkil er ansat med ansvar for virksomhedens salg og markedsføring af Søstrøm Outdoor – et koncept baseret på uderumsløsninger.

I første omgang fokuserer Thorkil på markedsføringen, hvor en ny marketingstrategi danner grundlag for det senere salgsarbejde. Søstrøm A/S har valgt at satse på et nyt koncept – Søstrøm Outdoor. Her udvikler og producerer virksomheden løsninger inden for blandt andet cykelparkeringer, carporte, busstoppesteder etc.

Ser gode afsætningsmuligheder
- Vores produkter skal inspirere kunderne til selv at sammensætte deres unikke løsninger. Vi udvikler og producerer det umulige, det kunderne altid har drømt om, men til konkurrencedygtige priser, udtaler Brian Søstrøm Hansen, direktør og ejer af Søstrøm Outdoor.

- Vi har valgt JBRConsult som samarbejdspartner, da de primært beskæftiger sig med salg og marketing inden for metalindustrien. Vi har ikke selv ressourcerne til at udføre vores vækstplan, og gennem netværk havde vi hørt om JBRConsult´s arbejde i andre virksomheder, fortsætter han.

Gennem en analytisk og systematisk tilgang til salgsarbejdet skal JBRConsult på både kort og langt sigt positionere Søstrøm Outdoor som en væsentlig aktør på markedet. Thorkil Lorentzen fra JBRConsult udtaler:

- Jeg glæder mig meget til arbejdet med Søstrøm Outdoor, og jeg ser gode afsætningsmuligheder med det setup, vi benytter i vores konsulentarbejde.

JBRConsult er et konsulentfirma beliggende i Viborg, som har specialiseret sig i salgs- og marketingassistance til virksomheder primært inden for metalbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078