23948sdkhjf

Skrotgigant etablerer sin 10. havneplads

Genanvendelsesvirksomheden HJHansen Recycling Group etablerer kajplads på Køge Havn og får dermed sin 10. havneplads. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

HJHansen Recycling Group forarbejder og genanvender blandt andet jern- og metalskrot, og den nye kajplads ligger fordelagtigt i forhold til sjællandsk industri og leverandører.

- Det er en strategisk vigtig position for os at åbne en kajplads i Køge. Det vil komme alle vores leverandører i det sjællandske til gode, da vi vil kunne håndtere større mængder og forkorte vores logistiske set up. Vores ambition er at være de danske virksomheders foretrukne, når de skal sikre genanvendelse af deres jern- og metalskrot, fortæller Mogens Bach Christensen, administrerende direktør for HJHansen Recycling Group.

Etableringen i Køge Havn flugter med virksomhedens ambition om ansvarlig produktion og håndtering af skrot, siger direktøren.

- En stor del af det skrot, som genereres i Danmark, passerer forbi en eller flere af vores pladser; og med den nye plads kan vi tilbyde endnu mere transport ad søvejen, hvilket er mindre miljøbelastende end via lastbil. Samtidig kan vi effektivisere vores logistiske flow - det kommer både miljøet, økonomien og i sidste ende vores leverandører til gode, forklarer Mogens Bach Christensen.

HJHansen Recycling Group har allerede havnepladser i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kolding, Korsør, Lindø, Malmø, Odense og Prøvestenen i København. 

Af disse er Fredericia og Lindø Deep Sea-terminaler, hvorfra de flere gange om måneden afskiber laster på op til 50.000 mT jern til genanvendelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109