23948sdkhjf

Danfoss får millionstøtte til at udvikle el-gravemaskine

Danfoss udvikler en el-gravemaskine, der er super energieffektiv, og som derfor kan spare ét af sine tre batterier

Gravemaskiner bruger store mængder energi, og derfor er de svære at elektrificere. Det kræver nemlig meget store batterier.

Men den knude vil Danfoss Power Solutions forsøge at løse. Danfoss er på vej med en prototype på en 30-tons elgravemaskine, som halverer energiforbruget.

Danfoss har netop fået tilsagn fra den britiske regering om 4,94 mio. £, 42,8 mio. kr., til at udvikle den elektiske drivlinje til gravemaskinen.

Det er sket gennem programmet "Red diesel replacement Phase 2 Competition." Programmet giver støtte til projekter, der udvikler low-carbon alternativer til rød diesel inden for byggeri, minedrift og stenbrud.

- Elektrificering tilbyder en lovende rute til dekarbonisering, men gravemaskiners enorme strømforbrug betyder, at der kræves dyre batterier og opladningsinfrastruktur, siger Leif Bruhn, leder af Digital Displacement, Danfoss Power Solutions.

- Gravemaskiner tegner sig for 50% af emissionerne fra konstruktionsmaskiner, og hydrauliske systemer inden for gravemaskiner spilder så meget som 70% af den nyttige effekt, som motoren leverer. Ved dramatisk at forbedre gravemaskinens energieffektivitet kan vi reducere batteristørrelsen og opladning af energi. Løsningen på en grønnere fremtid i konstruktionen er effektivitet. Hvis vi kan bevise, at det er muligt i gravemaskiner, kan vi formentlig fremskynde elektrificeringen af alle store konstruktionsmaskiner. 

Energiopsamling

Danfoss vil reducere energiforbruget med 50 procent gennem sit Dextreme-Max-system. Det betyder, at man i stedet for tre batterier kan nøjes med to.

Danfoss Extreme Max-system, som indeholder en avanceret hudraulisk pumpe, DDP1x0D, er udviklet til at nedbringe energiforbruget i en gravemaskine ved at reducere energispild og ved at gendanne og opsamle energi ved deacceleration og når skovlen bliver sænket.

Lavere omkostninger

Danfoss vil konvertere en 30-tons gravemaskine på sit udviklingscenter i Nordborg fra januar. Derefter vil gravemaskinen bliver sendt til stenbrud i Storbritanien for at blive testet.

Målet for projektet er at reducere batterikapaciteten fra 3 til 2 batteripakker og at vise, at den eldrevne gravemaskine har lavere totale ejeromkostninger (TCO) end diesel-gravemaskiner.

- Dette projekt er en utrolig mulighed for at bevise effektiviteten af en ny systemløsning og arkitektur, der viser, at storstilet innovation stadig er mulig inden for hydraulik. Vi er taknemmelige over for den britiske regering for dens støtte, siger Jeff Herrin, senior vicepræsident for forskning, udvikling og teknik hos Danfoss Power Solutions.

- Overgang til lav- og nul-emissionsmaskineri er ikke kun godt for miljøet. Det kan understøtte byggebranchens stræben efter lavere omkostninger og højere produktivitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078