23948sdkhjf

SEW-EURODRIVE åbner for gearkassen

Slutbrugerne er i fokus hos SEW-EURODRIVE på HI-messen, og de besøgende får mulighed for at kigge ind i huset på et stort industrigear og se, hvad der egentlig driver deres produktion

Når maskinen er installeret og produktionen kører, tænker de færreste på, hvordan fortandingerne i gearmotoren egentlig ser ud. Og kan motoren egentlig selv give besked i god tid ligesom en bil? Det er nogle af de kundespørgsmål, som SEW-EURODRIVE har fokus på at besvare på årets HI-messe.

- Folk ser sjældent en installation indvendig, når de bevæger sig rundt i den tekniske afdeling. Vi vil meget gerne vise dem, hvor kompliceret teknologien faktisk er. Derfor har vi et meget stort industrigear med, som er åbent, og et stort tandhjul. Det er lidt blikfang, og så kan vi forhåbentlig få en god dialog med folk, fortæller Lars Larsen, sales manager hos SEW-EURODRIVE.

Virksomheden har to ben, det ene er at sælge gear, gearmotorer, komponenter samt komplette løsninger til maskinbyggere og producenter af transportsystemer til den brede industri. Men når maskinen er installeret, kommer SEW-EURODRIVE også ud og foretager et eftersyn og reparerer den. Og det er slutbrugerdelen, som for første gang er i fokus på årets HI-messe.

- Hos SEW registrerer vi automatisk enheden i vores online supportsystem med dens unikke serienummer. Når kunden har fået foretaget et eftersyn, får de adgang til vores online support og kan via rapporteringen se, hvad tilstanden er på enheden. Systemet har for eksempel fokus på, hvilke enheder man skal holde øje med. Så kan man trække enheden ud ved næste stop og sende den til reparation, siger Lars Larsen.

Han glæder sig til messen og håber, at mange vil opdage servicebenet hos SEW-EURODRIVE, der stadig er relativt nyt.

- Fra tidligere erfaring ved jeg, at HI er en super god messe, for der kommer mange forskellige mennesker, som er interesserede i at se på produkter. Jeg tror, at det bliver meget givtigt, fordi vores serviceafdeling først åbnede i 2017. Det betyder, at der stadig er en del af vores kunder, som ikke ved, at vi har en så bred serviceafdeling. Så nu viser vi flaget, siger Lars Larsen.

SEW-EURODRIVE

M9430

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187