23948sdkhjf

Vestas har fundet sin nye HR-direktør

Anne Pearce er blevet ansat som executive vice president of people & culture hos Vestas, hvor hun ligeledes indtræder i koncernens ledergruppe.

Hun overtager stillingen efter Kerstin Knapp, der i august meddelte, at hun forlader Vestas.

Anne Pearce starter hos Vestas den 2. januar 2024. Hun kommer fra en stilling som vice president of human ressources hos Shell.

Før det har hun haft ledende stillinger hos Axa, Bluescope Steel og ArcelorMittal.

- Vi er glade for at byde Anne velkommen til Vestas for at lede people & culture og tage vores P&C-organisation, tjenester og drift samt ledelse på tværs af virksomheden til næste niveau. Energiomstillingen kræver, at vi har de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted, og at løfte vores P&C-organisation yderligere er nøglen til, at vi kan skabe den organisation og drift, der giver os mulighed for at vokse bæredygtigt i fremtiden. Anne er en garvet international profil, der bringer et væld af erfaringer med sig fra førende virksomheder, herunder en energigigant som Shell, og vi ser frem til at have hende med på Vestas-teamet, siger koncernchef Henrik Andersen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.906