Dansk Procesventilation fortsætter den gode udvikling.
Greve-virksomheden kan snart fejre sin femårs fødselsdag med sit bedste regnskab til dato.
Dansk Procesventilation har siden 2008 været distributør af komponenter fra Dustcontrol og Plymovent, og selskabets direktør Kristian Kirkegaard forventer, at selskabets aktiviteter fortsætter den gode udvikling ind i 2013.
Aktiviteten i Dansk Procesventilation består af rådgivning, projektering, salg, montage og servicering af procesventilationsløsninger samt udbud af komponenter til den danske industri, herunder levnedsmiddelbranche, tekniske skoler, universiteter og autobranche og til en række ventilationsentreprenører.