Aktuelle nyheder fra Hans Buch
Hans Buch A/S stiller op på Transmission & Automation den 26.-28. oktober med det bredeste motorprogram nogensinde. Udover en række nyheder som motorer i rustfrit design og en ny serie basismotorer kan de besøgende også opleve AEGs motorprogram
Rustfri design til høje hygiejnekrav
De rustfrie motorer har en tæthedsgrad på IP66, udføres i metriske IEC størrelser og kan leveres i effekter op til 7,5 kW. Designet er specialudviklet med henblik på rengøring til meget høje hygiejnekrav. Det rustfri design sikrer også tæthed overfor vand og støv, samt resistens overfor påvirkning fra kaustiske rengøringsmidler.
Basis- og stormotorer
Basismotorerne leveres i byggestørrelser IEC 56-355 fra 2 til 8 pol. De er bygget i aluminium op til IEC 160 og støbejern IEC 180-355. Programmet for de store motorer dækker behovet for opgaver fra 200-1400 kW og leveres i byggestørrelser IEC 315-500.
Højtemperaturmotorer fra AEG
Hans Buch har i mere end 40 år været forhandler af AEGs motorer i Danmark. Det betyder, at firmaet kan tilbyde hele AEG sortimentet, såvel hvad angår standardmotorer som specialtilpassede motorer. ”Af aktuelle nyheder, som vi gerne vil præsentere, er der højtemperatur motorer (smoke extraction) til ventilationsanlæg, eff1 motorer, cURus-godkendte motorer og enfasede integralmotorer”, fortæller Poul Israelsen, chef for elmotordivisionen hos Hans Buch.
”40 års samarbejde med AEG betyder naturligvis, at vores medarbejdere har erhvervet en stor ekspertise og knowhow på området. Vi har egen teknisk support, som står til kundernes rådighed og som mange benytter sig af. Mange kunder oplever det også som en fordel, at vi har et direkte samarbejde med fabrikkernes applikationsafdelinger. Det gør processen uendelig meget hurtigere, end hvis vi skulle gennem ”traditionel” mellemhandler,” siger Poul Israelsen.
Hele motorprogrammet kan ses og opleves på Hans Buch A/S’ stand nr. A 1506 på Transmission & Automation den 26.-28. oktober i Odense Congress Center.