23948sdkhjf

Sjette kvartal i træk med omsætning over 100 millioner hos Skako

Skako fortsætter fremgangen med stigende omsætning og driftsresultat i tredje kvartal

Som forventet fortsatte den positive udvikling hos Skako i tredje kvartal 2023 med vækst i omsætning og driftsindtjening.

Omsætningen var for sjette kvartal i træk på over 100 mio. kr., og steg i tredje kvartal med 8,4 procent til 120,4 mio. kr. sammenlignet med samme periode året før.

Resultat af primær drift (ebit) før special items steg i med 12,5 procent til 10,3 mio. kr. , mens resultat efter skat faldt 5,8 procent til 7,6 mio. kr.

Ordreindgang endte på 112 mio. kr., og det betyder, at Skako har en ordrebeholdning på 204 mio. kr.

I lighed med forrige kvartal oplevede både Skako Concrete og Skako Vibration vækst i både omsætning, lønsomhed og indtjening i tredje kvartal 2023.

- Det glæder os, at den positive udvikling fra 2022 og de to første kvartaler fortsatte i tredje kvartal med en vækst i omsætning og ebit. Det er glædeligt at begge forretningsområder stadig bidrager til vækst i omsætning og indtjeningen. Skako har stadig en stor ordrebeholdning på 204 mio. kr., og vi forventer derfor også en stærk afslutning på året og start på det nye år. Den positive udvikling er drevet af alle segmenterne med særlig høj vækst inden for Concrete og Recycling, udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.

Skako fastholder efter tredje kvartal forventningerne om et resultat af den primære drift før special items på 36-40 mio. kr. i 2023.

Skako A/S
Regnskabsår 3. kvartal 2023 3. kvartal 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 120,4 111,1
Bruttofortjeneste 29,8 26,3
Resultat af primær drift før særlige poster 10,3 9,1
Resultat før skat 10,0 9,4
Årets resultat 7,6 8,1
Balancestatus 424,4 334,5
Egenkapital 147,4 133,5
Antal ansatte 214 199
Kilde: Skako

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.287