23948sdkhjf

Fryserproducent får ny topchef

Den 15. november er Søren S. Overgaard indtrådt som CEO hos DSI Dantech, der producerer pladefryseteknologi. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.

49-årige Søren S. Overgaard er uddannet ingeniør og har en desuden en MBA. Han kommer senest fra en stilling som CEO hos Skiold, hvor han var i tre år. Før det var han gennem en årrække CEO hos Cimbria.

- Søren bringer stor erfaring og ekspertise til organisationen. Hans tidligere lederroller demonstrerer hans evne til at drive vækst og lede store industrielle virksomheder. Søren vil spille en afgørende rolle i at styre DSI Dantech Group mod fremtidig vækst og succes, skriver DSI Dantech.

Michael Bohl og Henrik Ziegler, der har stået i spidsen for virksomheden i det seneste års tid, fortsætter som henholdsvis chief operating officer, CCO, og chief sales officer, CSO.

DSI Dantech har hovedkvarter i den nordjyske by Dybvad, og desuden danske afdelinger i Aalborg og Vejle. Virksomheden har rødder tilbage til 1969, hvor den startede som Dybvad Stålindustri. I 2017 blev virksomheden overtaget af den svenske kapitalfond Procuritas, og i 2021 blev Aalborg-virksomheden Dantech og belgiske Cryogenic Equipment and Services købt ind i koncernen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105