Ros og ris til bred finanslov
Mandag formiddag præsenterede finansminister Nicolai Wammen præsentere finanslov for 2024. Det blev en finanslov, som 11 ud af folketingets 12 partier bliver en del af.
Hos Dansk Industri roser administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen netop regeringen for at samle et bredt flertal bag finansloven. Derudover peger han på øget finansiering til erhvervsuddannelserne som et af de vigtige punkter, som peger fremad for erhvervslivet.
- Der er også udvikling og fremdrift i forslagene om flere penge til iværksætteri, en life science-strategi og i at udmønte forskningsreserven til for eksempel kvanteforskning. En usikker verden har brug for nye løsninger, og vi skal fremme og støtte det, der giver os svarene på morgendagens udfordringer. Derfor er det også helt uforståeligt for mig, at regeringen igen ikke har fundet plads til at genindføre et 130 procents fradrag for forskning og udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen, der i samme ombæring kritiserer forligspartierne for ikke at tænke på skattelettelser og på øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft som udgangspunkt for fremtidens velfærd.
Samtidig efterlyser han dog en langt stærkere prioritering af den grønne omstilling.
Mangler to vigtige indsatser
Hos SMVdanmark er der også ros for at løfte erhvervsuddannelserne, men administrerende direktør Jakob Brandt kalder samtidig den brede finanslov for et kludetæppe, som ikke tager livtag med to vigtige indsatser.
- De mindre virksomheder er ved at drukne i offentligt bureaukrati, og der bruges alt for meget tid og energi på det. Hvis man ville gøre noget for erhvervslivet, så er det her indsatsområde nummer et. Så det er skuffende, at der intet sker her. Desuden mangler jeg en større forståelse for, at uden tilstrækkeligt med velkvalificerede medarbejdere, så hæmmer man de danske virksomheder. Og der er hverken kortsigtede tiltag eller langsigtede visioner, når det gælder, hvordan vi skaffer flere hænder og hoveder i de danske virksomheder, siger han.
Ros til løft af erhvervsuddannelser
Rosen til indsatsen for erhvervsuddannelserne går igen hos Dansk Metal
- Hvis vi i fremtiden skal kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft til den danske industri, så er det helt afgørende, at Folketinget investerer i erhvervsuddannelserne. Pengene falder på et tørt sted og bør bruges på at købe nyt udstyr til undervisningen og sikre bedre uddannelsesmiljøer og mere kvalitet i undervisningen, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Dansk Metal er også tilfreds med, at muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen i brancher med mangel på arbejdskraft nu bliver permanent.
Vigtigt med mulighed for tidlig tilbagetrækning
Hos 3F mener forbundsformand Henning Overgaard at der er tale om en god og ansvarlig finanslov, der sætter en god kurs for Danmark.
Som hos Dansk Metal gælder rosen blandt andet investeringerne i erhvervsuddannelserne, og 3F-formanden glæder sig ligeledes over, at det med den politiske aftale nu ligger fast, at både senior-pensionen og tidlig pension (Arne-pensionen) fortsætter i den nuværende form.
- Slidte og nedslidte danskere har brug for værdige tilbagetrækningsordninger, når de har været et helt liv på arbejdsmarkedet. Det er kun rimeligt og retfærdigt. Men jeg kunne godt ønske mig, at vi udvidede især Arne-pensionen i takt med, at pensionsalderen stiger. Næsten ingen af mine medlemmer kan arbejde til de er 70 år, siger Henning Overgaard.
- Vi er kede af, at man aflyser den planlagte forbedring af seniorpensionen fra 2024. Men vi anser aftalen som en bred politisk cementering af tidlig pension (Arne-pensionen). Vi vil i 3F fortsat kæmpe for, at den tidlige pension bliver udvidet i takt med den stigende pensionsalder og for at ydelsen sættes op, siger Henning Overgaard.
Udvalgte prioriteter i bred finanslov for 2024
11 partier i Folketinget har mandag præsenteret en finanslovsaftale for 2024 med hovedfokus på velfærd, landdistrikter og miljø.
Her er en række udvalgte prioriteter i aftalen:
* Ældrepleje: Der afsætte penge til udbredelse af faste teams og velfærdsteknologi. 150 mio. kr. i 2024 og 695 mio. kr. i perioden 2024-2027.
* Fjernvarmepulje: Partierne er enige om at forlænge fjernvarmepuljen med 150 mio. kr. i 2024, så flere projekter kan gennemføres.
* Akutpakke til vandmiljø og lavbundsjorde: 105 mio. kr. i 2024 til at understøtte aftalte reduktioner i kvælstofudledningen eller andet, som forbedrer vandmiljøet. For perioden 2024-2027 afsættes 405 mio. kr.
* Forhøjelse af bundfradrag på elbiler: Partierne bruger 50 mio. kr. i 2024 på at stoppe et planlagt fald i bundfradraget for elbiler. I 2025 bruges 150 mio. kr. til dette.
* Forhøjelse af akutberedskabet. Der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og samlet 275 mio. kr. i 2024-2027 til at styrke akutberedskabet med blandt andet akutlægebiler.
* Annullering af besparelse i Center for Undervisningsmidler: 41,8 mio kr. til at understøtte udvikling og vedligehold af undervisningsmaterialer i grundskolen.
* Udkantstilskud til gymnasier. I perioden 2024 til 2027 afsættes 111 mio. kr. og næste år 31,5 mio. kr. til midlertidigt at forhøje udkantstilskuddet til almene gymnasier.
* Stormflodspulje. Hårdt ramte kommuner kan søge penge af en ekstraordinær anlægspulje på 125 mio. kr. i 2024.
* Flere penge til puljen for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og samlet 290 mio. kr. for 2024-2027 til at understøtte det pædagogiske personale med forebyggelse og øget tilstedeværelse.
Kilder: Finansministeriet.
/ritzau/