23948sdkhjf

Vestas truer med at flytte fra Nakskov: Udvidelse er forsinket

Manglende klaptilladelser har hele landet har sat havnes sejlrende- og udvidelsesprojekter i et uvist skær.

I Nakskov trækker en planlagt udvidelse af sejlrenden så meget ud, at havnens største virksomhed Vestas lufter muligheden for i sidste ende at måtte afskibe vindmøller andre steder fra.

- Vi er nødt til at få afklaring på, om den her sejlrende kommer igennem. Gør den ikke det, så bliver vi nødt til at kigge på noget andet, hvor vi afskiber fra andre steder i Europa, siger driftsdirektør i Vestas, Tommy Rahbek Nielsen TV2 Øst.

Selskabet venter på en udvidelse og udretning af havnens sejlrende, fordi de store dybhavsskibe, som fragter vindmøllerne fra Nakskov til hele verden, har brug for mere vanddybde. Siden 2018 har myndighedsgodkendelser omkring projektet trukket i langdrag, men nu mangler kun klaptilladelsen, så afgravet materiale fra sejlrenden kan sejles væk.

Den lader dog vente på sig, fordi en nævnsafgørelse fra februar i år fik Miljøstyrelsen til at suspendere sin vejledning til at give klaptilladelser, indtil en ny vejledning er på plads. Det nye godkendelsesgrundlag ventes at være på plads inden årets udgang, men indtil da har tilladelserne været sat på pause.

Flere andre havne har meldt om, at de af samme årsag bliver udfordret i at vedligeholde sejlrender, og at projekter forsinkes. Blandt andre Rønne Havn, som venter på klaptilladelse til at flytte 750.000 kubikmeter materiale. Det er et led i udvidelsesplaner, der skal gøre havnen til centrum for udskibning af vindkraft i forbindelse med Energiø Bornholm. 

Under normale omstændigheder er ventetiden på en myndighedsgodkendelse af klapning ni måneder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781