23948sdkhjf

Nordic CNC Group opruster

Den sjællandske underleverandør har opkøbt aktiviteterne i det konkursramte Løndal.
Løndal gik konkurs i slutningen af juni under selskabsnavnet Bjæverskov Maskinfabrik, men allerede nu er der en køber til aktiviteterne, oplyser kurator Thomas Heering til Metal Supply.

Det er nemlig den nordsjællandske underleverandør Nordic CNC Group, der har benyttet sig af muligheden for at udvide aktiviteterne.

Underleverandør for Nordic CNC Group
Administrerende direktør for Nordic CNC Group, Peter Jespersen, bekræfter, at man har overtaget Løndal.

- Vi har valgt at købe konkursboet, dels fordi vi kan se en masse muligheder og et godt potentiale i Løndal og dels fordi, vi selv har brugt dem som underleverandør og derigennem fået lavet en masse arbejde dernede, siger han til Metal Supply, og fortsætter:

- Det er en virksomhed, der supplerer os godt. Mens vi laver meget små emner her i Lynge, har de hos Løndal arbejdet med store emner. Vi har en del kunder fra Norge og Sverige, som også har efterspurgt de kompetencer, og i den forbindelse har vi brugt Løndal som samarbejdspartner.

Overvejer sammenlægning
CNC Nordic Group har overtaget varelager og det meste af maskinparken, og derudover er syv af Løndals medarbejdere fulgt med over til den nye ejer.

Indtil videre kører virksomheden videre i de hidtidige lokaler i Bjæverskov vest for Køge, men hvad der skal ske på længere sigt, har Peter Jespersen endnu ikke besluttet.

- Det kan godt være, vi overvejer en sammenlægning, men det er der ikke taget nogen beslutning om endnu, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079