23948sdkhjf

Danmark holder fast på robotliste

International Federation of Robotics (IFR) har offentliggjort nye tal for 2022 for antallet af robotter målt i forhold til antallet af medarbejdere.

Danmark sniger sig ind på en 12. plads og fastholder dermed sin placering fra året før. I alt har de danske virksomheder installeret 274 robotter per 10.000 medarbejdere, og det er en pæn stigning fra året før, hvor tallet lød på 234.

Listen toppes af Sydkorea med 1.012 efterfulgt at Singapore med 730 robotter og Tyskland med 415. For Sydkorea og Tyskland gælder, at de har en stor bilindustri, som traditionelt bruger mange robotter, mens Singapore er et lille land med forholdsvis få industriansatte.

- Data for robottætheden afslører tilstanden for automatisering på verdensplan og gør os i stand til at sammenligne regioner og lande, siger Marina Bill, president for IFR, og fortsætter:

- Hastigheden af ​​robotteknologi-adoption på fabrikker rundt om i verden er imponerende: Den nye globale gennemsnitlige robottæthed ramte et rekordhøjt niveau på 151 robotter per 10.000 ansatte - mere end det dobbelte af antallet målt for kun seks år siden.

Måler man på regioner har Asien en robottæthed på 168 per 10.000 medarbejdere. I EU er robottætheden på 208 og i Nordamerika er tallet 188.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125