Travle mænd når mere!
Allerede som 29-årig blev han direktør for Damstahl og har siden stået i spidsen for virksomheden i 34 år. Men det var et tilfælde, der i 1968 sendte en 19-årig sælger ind i stålbranchen.
Mikael Sthaalros, administrerende koncerndirektør i Damstahl a/s.
- Tilfældighederne spiller jo en stor rolle i alle menneskers liv. Den største tilfældighed i mit liv var måske, at det var en stålvirksomhed, der reagerede først på min jobansøgning, fortæller administrerende koncerndirektør i Damstahl, Mikael Sthaalros.
København kaldte
Sammen med sin bornholmske far, sin københavnske mor og sine tre mindre søskende voksede Mikael Sthaalros i 1950’erne og 1960’erne op i Allinge på Bornholm. Men da han i 1968 havde aftjent sin værnepligt kaldte København.
- Jeg havde besluttet, at jeg ville flytte fra øen, da jeg var færdig som soldat. Så jeg søgte på alle de annoncer, jeg fandt interessante, og havde besluttet, at den der først svarede positivt, den tog jeg, for så havde jeg jo job og kunne komme til København, forklarer han og forsætter:
- Tilfældet ville, at de første til at inviterede til samtale, var et svensk stålværk med datterselskab i København. Uddeholm hed det, og deres logo var med tre kongekroner, så det var jo et meget velestimeret og flot firma, der lavede noget af verdens bedste rustfrie stål i Sverige. Så der kom jeg til samtale.
I en telefonboks på Falster modtog den unge Sthaalros få dage efter samtalen meldingen om, at jobbet var hans.
- Jeg blev så glad, at jeg sprang ud af den her telefonboks, men i al min begejstring havde jeg glemt at åbne døren med det resultat, at jeg mødte til min første dag på arbejde med et kæmpe blåt øje fra mit møde med telefonboksen, ler direktøren.
Fra Farum til Skanderborg
Dermed var kimen lagt til Mikael Sthaalros’ karriere inden for stål. Efter to år hos Uddeholm søgte og fik Sthaalros i 1970 en stilling som sælger hos Damstahl, der dengang var en nystartet virksomhed med base i Farum.
- Uddeholm var et fantastisk firma, men Damstahl var en udfordring, som man jo som ung godt kunne blive fascineret af, forklarer han.
Den gang holdt Damstahl til i nogle lejede kælderlokaler i Farum, men virksomheden havde vokseværk helt fra starten, og det varede ikke længe før rammerne blev for trange.
- Fra at være en tre-fire mænd, der solgte, og først én og siden to mænd på lageret, så blev vi hurtigt så store, at vi ikke kunne være i de lejede kælderlokaler, vi havde ved Farum. Så vi lejede også stueetagen og en nabogrund, som vi brugte til lagerplads, mindes direktøren, der hurtigt avancerede til salgschef.
Men snart begyndte Damstahl igen at mangle plads, så i 1975 flyttede virksomheden til egne nybyggede lokaler i Skanderborg. Og Mikael Sthaalros rejste med og bosatte sig sammen med sin hustru Bodil og parrets lille søn i Horsens.
Om Damstahl
Damstahl blev i Danmark etableret i 1969 og er en del af NEUMO-Ehrenberg-Group, der beskæftiger sig med en bred vifte af industrier alle med rustfrit stål som fællesnævner.
Gruppen blev i 1947 grundlagt af den tyske senator Henry J. Ehrenberg, der var jøde og oprindeligt kom fra Polen. Under krigen sad både Ehrenberg og hans hustru i den tyske koncentrationslejr Auschwitz.
- Men de blev i Tyskland efter krigen, fordi han ville være med til at bidrage i det små til, at det aldrig kunne ske igen. Og det synes jeg er stort for et menneske, der har stået på kanten af en massegrav med en pistol rettet mod sig, at sige, fortæller Mikael Sthaalros, der føler sig privilegeret over at have haft muligheden for at føre lange lærerige samtaler med virksomhedens grundlægger.
Senator Henry J. Ehrenberg døde i 2009 – 92 år gammel. Han havde fire børn, som Mikael Sthaalros i dag arbejder for.
Damstahl blev i Danmark etableret i 1969 og er en del af NEUMO-Ehrenberg-Group, der beskæftiger sig med en bred vifte af industrier alle med rustfrit stål som fællesnævner.
Gruppen blev i 1947 grundlagt af den tyske senator Henry J. Ehrenberg, der var jøde og oprindeligt kom fra Polen. Under krigen sad både Ehrenberg og hans hustru i den tyske koncentrationslejr Auschwitz.
- Men de blev i Tyskland efter krigen, fordi han ville være med til at bidrage i det små til, at det aldrig kunne ske igen. Og det synes jeg er stort for et menneske, der har stået på kanten af en massegrav med en pistol rettet mod sig, at sige, fortæller Mikael Sthaalros, der føler sig privilegeret over at have haft muligheden for at føre lange lærerige samtaler med virksomhedens grundlægger.
Senator Henry J. Ehrenberg døde i 2009 – 92 år gammel. Han havde fire børn, som Mikael Sthaalros i dag arbejder for.
Direktør som 29-årig
I 1978 valgte Mikael Sthaalros imidlertid at forlade Damsthal.
- Jeg var væk fra Damstahl i 1978, fordi jeg sagde op som salgschef. Og det havde noget at gøre med, at der kun kunne være én kaptajn på et skib. Jeg afmønstrede så at sige, da jeg ikke var enig med min daværende direktør.
I stedet fik han job hos vvs-grossisten Brødrene Dahl, hvor han skulle starte en afdeling for rustfrit stål op.
Sthaalros trivedes i det nye job, men alligevel blev han kun hos Brødrene Dahl i ét år.
- Der var en kunde, der ringede mig op om sommeren i 1978 og sagde: ”Jeg kan se dit job er i avisen.” ”Det håber jeg ikke, for jeg er så glad for det,” svarede jeg. Men det var et opslag fra Damstahl, der søgte en ny direktør, han talte om. For ham direktøren, jeg ikke kunne arbejde sammen med, var flyttet, for at starte sin egen virksomhed, forklarer Sthaalros og forsætter:
- Jeg blev derefter kontaktet af senator Henry Ehrenberg, der sagde, at han ikke kunne se min ansøgning i stakken. Der kunne jeg så sige, at jeg ikke søgte job, for jeg havde et godt job, som jeg var glad for. Nå, det var han jo ked af, sagde han, for han havde jo i mellemtiden fundet ud af, at det nok var den forkerte mand, der havde forladt firmaet. Så tog jeg ned og besøgte ham i Tyskland en lørdag, for der havde jeg jo fri. Og da jeg rejste hjem søndag, havde jeg et tilbud om at blive administrerende direktør for Damstahl i Danmark med tilhørende datterselskab i Sverige.
- Jeg var 29 år. Og hvis du som 29-årig får den her mulighed, er du godt dum, hvis du ikke prøver det af og prøver kræfter med det. Jeg ville jo ikke ende med som pensionist at se tilbage og fortryde, at jeg ikke tog chancen. Så jeg var jo lidt i et dilemma, for jeg var forfærdelig glad for at være der, hvor jeg var. Men det endte med, at jeg sagde op hos Brødrene Dahl og sagde ja til jobbet som direktør.
1. januar 1979 startede Mikael Sthaalros som administrerende direktør for Damstahl og har foreløbigt stået i spidsen for virksomheden i 34 år. Og i de år er virksomheden vokset markant.
- Da jeg blev direktør i januar 1979 solgte vi 2.000 tons rustfrit stål om året, i dag sælger vi 70.000 tons om året, fortæller Sthaalros.
Er god til at holde fri
Med en arbejdsuge, der snildt tæller 70 timer, lyder det måske som lidt af et paradoks, når Mikael Sthaalros fortæller, at han altid har været god til at holde fri. Men gennem alle sine år i Damstahl har det været vigtigt for ham at sørge for at sikre kvalitetstid begge steder.
- Jeg har alle dage sagt, at de første fem dage i ugen er firmaets, og de sidste to dage er familiens. Og det har jeg gjort for at sørge for at putte noget kvalitet ind i familien, og for at være nærværende der, hvor jeg er, fortæller direktøren.
Og især skiftende sejlbåde har dannet rammerne om familiens tid sammen.
- Vi har været sejlere siden 1979 og har sejlet i tusindvis af sømil. Så når jeg kom hjem fra forretningsrejse fredag til midnat og tog toget til Horsens, så blev jeg ofte hentet på banegården. Og når jeg åbnede bagagerummet på bilen var det godt læsset med proviant, og så kørte vi direkte ned til skibet, fortæller Sthaalros og forsætter:
- Det at sejle har været vores frirum. Mens vi havde det, tænkte vi nok ikke på det som et frirum, men som noget familien kunne være sammen om. Men efterfølgende kan man sige, at det har været afgørende, for jeg har aldrig været plaget af stress eller haft svært ved at holde fri. Jeg har tværtimod været god til at holde fri.
Travle mænd når mere
Selvom Mikael Sthaalros tilbringer størstedelen af sin vågne tid på arbejdet, har han altid haft overskud til også at engagere sig i andre aktiviteter.
- Inden vi begyndte at sejle spillede vi meget håndbold og fodbold, og jeg var engageret i en svømmeklub. Vi var meget aktive, og det var en god måde at blive integreret et nyt sted. Vi kom jo fra København og kendte ingen, forklarer Sthaalros.
Siden var sejlturene med familien i mange år den altoverskyggende fritidsaktivitet, indtil Sthaalros og hustruen Bodil i midten af 1990’erne fik en forkærlighed for golf, der resulterede i, at Sthaalros i en tiårig periode var formand for Horsens Golfklub. I den periode var han i høj grad med til at modernisere klubben, der blandt andet blev vært for Challenge Tour hele to gange under Sthaalros’ formandskab.
- Jeg lagde mange timer i golfklubben, men jeg har udviklet en filosofi, der hedder at ’travle mænd når mere’. Og den filosofi bruger jeg også, når jeg skal have noget op at køre. Så spørger jeg altid folk, der per gammel definition ikke har tid. Og det gjorde jeg også i golfklubben, fortæller Mikael Sthaalros.
I dag er Sthaalros kun aktiv i klubben som medlem, men golfen er stadig en væsentlig del af hans fritid. For ti år siden stiftede han nemlig gentlemen-klubben ’Gentlemen Golfers' Whisky Association.’
- Det er det mest sublime og det sjoveste, jeg har hittet på til dato, griner han.
- Jeg spurgte en kammerat, om ikke vi skulle stifte et whisky- laug. ”Vi skal ikke være ret mange og vi skal vælge dem, der skal være med. Og jeg vil være oldermand, for det er min idé, og du kan være vice-oldermand,” sagde jeg til ham, griner Sthaalros.
Og som sagt så gjort.
Lauget, der i dag består af 9 personer, mødes flere gange om året og tager hvert andet år til Skotland for at drikke whisky og spille golf.
Blå bog
Mikael Sthaalros er født 18. februar 1949 på Rigshospitalet.
- Jeg plejer at sige, at jeg er født på afdelingen for vanskelige børn.
Samme med sin bornholmske far, københavnske mor og tre mindre søskende er han opvokset i Allinge på Bornholm og har en handelsuddannelse fra Rønne Handelsskole.
Mikael Sthaalros er gift med Bodil Sthaalros, og sammen har de en voksen søn.
Motto: ”Travle mænd når mere”
Mikael Sthaalros er født 18. februar 1949 på Rigshospitalet.
- Jeg plejer at sige, at jeg er født på afdelingen for vanskelige børn.
Samme med sin bornholmske far, københavnske mor og tre mindre søskende er han opvokset i Allinge på Bornholm og har en handelsuddannelse fra Rønne Handelsskole.
Mikael Sthaalros er gift med Bodil Sthaalros, og sammen har de en voksen søn.
Motto: ”Travle mænd når mere”
Artiklen er en del af temaet Portræt.
