23948sdkhjf

Lavemissions-stål skal hjælpe Vestas tættere på klimamål

Frem mod 2030 vil Vestas reducere udledningen af CO2 fra selskabets egne aktiviteter med 100 procent, og i samme periode skal udledningen fra selskabets værdikæde reduceres med 45 procent per produceret megewatttime.

En af de helt store syndere i det regnskab er stål. Stål og jern udgør 80-90 procent af en vindmølles materialemasse og cirka 50 procent af en mølles samlede livscyklus-emissioner.

Derfor har Vestas nu indgået et samarbejde med stålgiganten Arcelomittal om at tilbyde kunderne lavemissionsstål.

Lavemissionsstålet er fremstillet af stålskrot, som smeltes i en lysbueovn drevet af 100 procent vindenergi på Arcelormittals stålværk i den belgiske by Charleroi.

Slabsene omdannes herefter til plader på koncernens pladefabrik i Gijon i Spanien.

Pladerne lavet med lavemissionsstål er i første omgang tiltænkt til hele vindmølletårne på land og til den øverste del af havvindmølletårne.

Ved at anvende lavemissionsstål i de to øverste sektioner af et offshoretårn svarer reduktionen i CO2-emissionen til cirka 25 procent sammenlignet med et tårn fremstillet af konventionelt stål. For et helt onshore-tårn er CO2-reduktionen mindst 52 procent, lyder det fra Vestas.

Det første projekt, der anvender lavemissionsstål, vil være havmølleparken Baltic Power Offshore Wind Project ud for Polens kyst. I løbet af 2025 vil Vestas påbegynde byggeriet af den 1,2 GW store havvindmøllepark

Vestas vil levere 76 V236-15,0 MW-vindmøller. Den øverste sektion af 52 tårne ​​ud af de 76 vil blive lavet med lavemissionsstål.

Dieter Dehoorne, head of global procurement hos Vestas, siger:

- At finde måder at dekarbonisere de emissioner, der produceres under råvareudvinding og raffinering af stål, er afgørende for os og industrien generelt. Vestas ser partnerskabet med Arcelormittal og indførelsen af ​​lavemissionsstål som en væsentlig løftestang til at reducere CO2-udledningen inden for vindindustrien. Engagement fra vores kunder er afgørende for at drive overgangen, så vi er meget glade for, at vi kan give værdi til vores kunder med denne løsning.

Se nøgletal for:
Læs mere om: bæredygtighed vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.841