23948sdkhjf

Morsø Jernstøberi vil ikke outsource yderligere

Administrerende direktør Peter Jessen Hansen har ikke fundet begrundelser for at flytte yderligere dele af produktionen væk fra den nordvestjyske ø.
I dag er det kun ovndelene, der produceres uden for Danmarks grænser. De støbes i Dresden og transporteres herefter den lange vej til Morsø Jernstøberi i Nykøbing, hvor de monteres. Det skriver Jyllands-Posten.

Og sådan bliver det også i fremtiden. For selv om ledelsen hos brændeovnsproducenten har undersøgt, om dele af produktionen kunne outsources til fx Kina, har man droppet tanken, fordi pris og kvalitet ikke helt hang sammen i Peter Jessen Hansens øjne.

- Vi har nok ikke kunnet se fordelen ved at gøre det, og vi har nogle kvaliteter her på stedet, som jeg vil være nervøs for at lægge ud. Industrien i Danmark er under pres, og vi kan blive tvunget til at flytte flere funktioner ud, hvis vores konkurrenceforhold siger, at vi skal flytte til Langbortistan. Jeg ser det bare ikke lige nu, siger direktøren til Jyllands-Posten.

Udover de traditionelle støbejernsovne producerer Morsø Jernstøberi også pladejernsovne. Delene til disse laves dog hos danske underleverandører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078