23948sdkhjf

Tørke satte gang i salget hos producent af landbrugsmaskiner

Det tørre forår sidste år gav anledning til dybe panderynker hos Nordeuropas landmænd, men for andre betød tørken ekstra gang i forretningen. Det skriver Landbrugsavisen.

Det gælder i særdeleshed hos Fasterholt Maskinfabrik, der producerer vandingsmaskiner. Her viser foreløbige regnskabstal for 2022/2023, at bruttofortjenesten steg med 19 procent til 35,7 procent, mens overskuddet efter skat steg med mere end 1,5 mio. kr. til 17,1 mio. kr. Det endda på trods af, at den midtjyske virksomhed som så mange andre kæmpede med komponentmangel og stigende priser.

- Vi har formået at rykke sammen i bussen og vende situationen, da branchen havde allermest brug for vandingsmaskiner, siger direktør Rikke Kjær Aslak til Landbugsavisen.

Selv om tørken ikke varede ved, er succesen alligevel fortsat hos Fasterholt Maskinfabrik. Ordrebogen for 2024 er fyldt op, blandt andet takket være succesfuld deltagelse på Agritechnica-messen i Tyskland og Landsskuet i Herning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078