Nyt om navne: Ny CSO hos Nemco
Nemco, der er leverandør af løsninger til fødevareindustrien, har ansat Kristian Wagner som ny CSO og dermed ansvarlig for service og vedligeholdelse i Danmark, Sverige og Finland.
Kristian Wagner er 52 år og har tidligere haft lederstillinger på serviceområdet i virksomheder som Kompan, Mir, Still Danmark og Ken Hygiene Systems.
Han har en lederuddannelse fra forsvaret og en MBA-grad fra universitetet i Coventry. Han er bosat i Odense og vil bruge den hjemlige base som udgangspunkt for sin løbende kontakt med medarbejdere og kunder i Danmark samt i Sverige og Finland.