23948sdkhjf

Robotvirksomhed vil være 100 ansatte om fem år

Hos fynske 4X-Robots er man godt i gang med udviklingen af en firearmet kollaborativ deltarobot, og ambitionerne for fremtiden er store for den 12 mand store virksomhed. Det skriver Ingeniøren.

- Vi tror på, at vi er omkring 100 ansatte om fem år, siger bestyrelsesformand, medejer og kommerciel chef Kim Rasmussen til Ingeniøren.

4X-Robots udvikler pick-and-place-robotter, der kan operere ved høj hastighed sammen med mennesker. Det var Jacob Sørensen, der ejer virksomheden Stål & Plast, der fik ideen til den. Stål & Plast producerer vandingssystemer til gartnerier, og netop hos gartnerierne så han et enormt potentiale for automatisering, det var bare svært at løse dem med traditionelle kollaborative robotter, der er for langsomme, eller med deltarobotter, der er for dyre.

Målet blev derfor at lave en hurtig robot i et fornuftigt prisleje, og det er man ved at være i mål med. 4X-Robots har testet sin robot hos gartneriet Rosa Danica, hvor den skal plante små stiklinger ud i potter. Det sker ved, at en plastgriber tager fat i stiklingen og flytter den over i potten, som på forhånd er fyldt med jord. Den proces tager mindre end to sekunder.

Kim Rasmussen forventer snart at kunne starte serieproduktion af robotterne, og målet er at sælge 2.500 om året i 2028. Udover gartnerier ser han et stort potentiale i fødevareindustrien, og på sigt også inden for e-commerce og i pharmaindustrien.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095