23948sdkhjf

Amada når milepæl

Maskinkeverandøren har nu solgt 200 styk af sin Ventis-AJ 4kW fiberlaser i Europa

I 2019 lancerede Amada sin Ventis-AJ 4 kW fiberlaser, og i november 2021 modtodg virksomheden sin ordre nummer 100 i Europa.

Den skelsættende ordre nummer 200 blev modtaget mindre end 15 måneder senere.

Det var RDS, som er baseret i Vernouillet nær Dreux i Frankrig og leverer til forskellige industrisektorer, herunder byggeri, bilindustrien, farmaceutisk, fødevarer og rumfart, der bestilte fiberlaser nummer 200 i Europa. De har i øjeblikket Amada bukkemaskiner og maskinsakse. Ventis-AJ 4kW maskinen er deres første Amada-laser, der erstatter en konkurrents maskine for at øge den samlede effektivitet.

Højere ydelse og to nye teknologier

I oktober 2023 lancerede Amada en 6 kW Ventis-Aje, og den har man allerede modtaget over 30 kontrakter på. Over 200 eksisterende og potentielle Amada-kunder fra hele Europa var vidne til lanceringen af den nye fiberlaser.

Den nye version introducerede to nye teknologier til laserskæring: For det første tillader LBC Flash Cut skæring af små huller uafhængigt af maskinens drivsystem. LBC-enheden skaber den cirkulære bevægelse af strålen, som drastisk øger antallet af huller, der kan skæres per sekund. For det andet er Soft Joint-teknologien en helt ny metode tilat holde emner fast i pladen ved at bruge materialespændingen til at klemme emnerne på plads. Dette reducerer risikoen betydeligt for, at emnene vipper og giver en meget mere pålidelig skæring af mindre emner.

6kW Ventis-AJe er udstyret med den nye AMNC 4ie-styring. Den nye styring er designet specielt til at gøre maskinbetjeningen mere intuitiv og være mindre afhængig af højtuddannede operatører, og den har flere nye funktioner. Ansigtsgenkendelse kan automatisk ændre det anvendte sprog til et af de 15, der er gemt på styringen, samtidig med at arbejdsprocesserne reduceres og arbejdseffektiviteten forbedres. Automatisk nesting på pladerester forbedrer også materialeudnyttelsen, mens Mobile HMI-funktionen gør det muligt at fjernanalysere flere maskindata. Vejledningsvideoer til vedligeholdelses kan også ses på styringen eller overføres til en mobilenhed, så operatører kan udføre opgaver, der kræver, at de bevæger sig rundt på maskinen.

Lanceringsmodellen var udstyret med den fulde pakke af Amadas LIS (Laser Integration System) funktioner for at give mere autonom produktion. Funktioner som automatisk centrering af stråle til dyse, overvågning af beskyttelsesglas og automatisk genopretning af hovedkollisioner gør, at maskinen kan køre længere med mindre operatørindgreb.Maskinen kan skære tykt sort stål af varierende pladekvaliteter uden ændringer i skæredata, producere rustfri emner uden grater og skære aluminium med samme hastighed som 10 kW standard fiberlasermaskiner.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078