Aktuator-producent lukker dansk fabrik
Svenske Reac har besluttet at lukke sin fabrik i Herning og i stedet flytte produktionen til Polen.
- På baggrund af reduktionen af vores produktionsvolumen på vores fabrik i Herning og muligheden for at reducere omkostningerne for gruppen er denne omstrukturering en nødvendighed. Dette vil også forbedre vores konkurrencedygtighed fremadrettet, siger CEO hos Reac, Mauritz Sahlin.
Planen er at lukke ned for aktiviteterne i Herning inden årets udgang.