23948sdkhjf

Linak øjner nyt marked

Aktuator-producenten vil hjælpe med at minimere spildevandsproblemerne i fremtiden samt lette arbejdet på renseanlæggene.
Linak har i mange år været leverandør til industrien, og nu er den danske aktuatorproducent klar til at træde ind på markedet for spildevand med en aktuator og styring til ventiler, der sikrer, at spildevandet dirigeres i den rigtige retning.

Nyheden består af en aktuator og en styring, som kan monteres på de eksisterende ventiler, der sidder forskellige steder på renseanlæggene og i afløbssystemerne. Aktuatoren sikrer en automatisering af ventilerne, som gør, at renseanlægget nemt og enkelt kan overvåges, så driftslederen ved, om ventilerne kører optimalt i forhold til deres åbne- og lukkeposition.

Teknisk salgschef ved Linak Danmark, Lars Omme, har været med til at udvikle løsningen, og han ser store muligheder i den;

- Linak kan selvfølgelig ikke minimere mængden af regnvand, men vores aktuator og styring til ventiler kan være med til at minimere følgeskaderne af de kraftige regnskyl. Kloakkerne skal opgraderes til at optage den mængde nedbør, der kommer, og det er blandt andet her, at vi kan gøre en forskel. Vi kender markedet og de krav, som forsyningsselskaber og ventilproducenter stiller, og det er derfor vores helt klare overbevisning, at vores produkt er velegnet som ventil-aktuator, da det stiller høje krav til robustheden, udtaler han.

Gennemtestet løsning
Løsningen, der i første omgang køres som et pilotprojekt hos Linak Danmark har været igennem et grundigt testforløb både hos Linak selv, men blandt andet også hos Fredericia Spildevand og Energi, der har haft flere aktuatorer kørende på renseanlægget over en længere periode;

- Vi har testet Linaks løsning forskellige steder på renseanlægget, og vi oplever helt klart en forbedret fleksibilitet, da vi nu har mulighed for at servicere alle ventilerne selv. Det er en stor lettelse for os, både i forhold til tid, men også i forhold til det økonomiske, udtaler Kasper Kaldal Frederiksen, der er maskinmester ved Fredericia Spildevand og Energi.

Også hos Krüger, som leverer teknologier, anlæg og ikke mindst viden om rensning af al slags vand til industrier og offentlige myndigheder, ser man store muligheder i Linaks løsning:

- Det er min klare overbevisning, at Linak med deres højteknologiske aktuator kommer med en nyhed i form af en driftssikker standardkomponent til spildevandsbranchen, der med sin mekaniske indpakning allerede er tilpasset det hårde miljø i og omkring spildevandet. Løsningen fra Linak har en indbygget intelligens, som gør, at den kan tilpasses de fleste opgaver på stedet, og det, mener jeg, uden tvivl er en faktor, der bringer en øget værdi til brugerne på markedet, udtaler Bo Bartelt, som er produktchef hos Krüger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079