23948sdkhjf

Ny outsourcing-bølge på vej til Letland

Den nordjyske metalvirksomhed, Pumac, stiftede for første gang bekendskab med Letland i 1996. Virksomhedens administrerende direktør vurderer, at nu er en ny bølge af outsourcing på vej til Letland.
Allerede i 1996 gik Pumac ind i Letland med et joint venture, som virksomheden hurtigt trak sig ud af igen, hvorefter man forsøgte sig med en lokal dansk agent.

- Men han var også afhængig af letternes ofte lemfældige omgang med begrebet leveringstidspunkt. Det ømme punkt i vores produktion var produktionstiden i Letland. vi måtte have kontrol med det selv, siger Lars Fogh, adm. direktør hos Pumac, til ErhvervsBladet.

Det førte til en beskeden start i 1.200 kvadratmeter lejede lokaler i Liepaja i det vestlige Letland i 1999. Dette blev hurtigt for småt, hvorefter Pumac endte med at købe et gammel slagteri, og dermed få 43.000 kvadratmeter til rådighed.

Med de mange kvadratmeter ville Pumac dels sikre sig selv, dels bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre danske virksomheder i gang i Letland. Derfor blev det gamle slagteri omdannet til en industripark, skrev ErhvervsBladet tidligere denne måned.

- Vi satser på virksomheder, der kan give en synergieffekt. Vi er selv inden for bearbejdning af sort metal, de andre skulle være inden for andre områder, så vi kan tilbyde vores kunder en højere grad af forarbejdning, siger Lars Fogh til ErhvervsBladet.

Denne strategi er i vid udstrækning lykkedes. Lejerne i industriparken er indtil videre danske Plus Process, der laver kredskort, svenske Lesjöfors der laver affjedring, og danske JJ Staal der leverer rustfrit stål til fødevareindustrien, skriver ErhvervsBladet.

Pumac bruger selv 13.000 kvadratmeter, mens de tre lejere til sammen lægger beslag på 9.000 kvadratmeter - der er således over 20.000 kvadratmeter tilbage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079