23948sdkhjf

Tilbagegang hos Migatronic

Svejsemaskine-producenten kæmper stadig med et stærkt uforudsigeligt marked.
Migatronic omsatte i første halvår 2013 for 138,1 mio. kr. mod 158,8 mio. kr. i samme periode i 2012.

- Omsætningen af automatiserede svejseløsninger var i første halvår på et tilfredsstillende niveau. Der var ved årets indgang forventet en nedgang inden for automatisering sammenlignet med 2012, men efterspørgslen har været højere end forventet, skriver Migatronic i sit halvårsregnskab.

- Markedet for manuelle svejseløsninger er præget af meget stærk konkurrence, og efterspørgslen har været svingende i de senere år. Efterspørgslen har i første halvår 2013 været væsentligt lavere end forventet med et fald i omsætningen til følge, lyder det videre.

Lille nedjustering
Driftsresultatet for første halvår blev på 4,0 mio. kr. mod 4,2 mio. kr. i første halvår 2012, og resultat før skat blev et overskud på 2,6 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. året før.

På baggrund af udviklingen i første halvår fastholder Migatronic forventningen om overskud i 2013. I modsætning til forventningen ved årets begyndelse forventes resultatet dog at blive mindre end i 2012.

- Markedet er præget af stærk konkurrence med skiftende tendenser foranlediget af udsving i konjunkturerne. Det forventes, at aktivitetsniveauet i markedet i andet halvår 2013 vil ligge på niveau med første halvår 2013, skriver Migatronic.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099