23948sdkhjf

Syvende opkøb på syv år

Den midtjyske leverandør af kommercielt køl og frys, Tefcold, har været på opkøb i Spanien

Viborg-virksomheden Tefcold har opkøbt Horeca Global Solutions, der er blandt de førende leverandører af kommerciel køl og andre Horeca-produkter på Den Iberiske Halvø.

- Tilføjelsen af Horeca Global Solutions til Tefcold Gruppen vil styrke gruppen og hjælpe os med at betjene vores kunder bedre, hurtigere og mere konkurrencedygtigt fremover, siger Tefcolds administrerende direktør, Jesper Kirkeby Hansen, i en pressemeddelelse.

- Vi har kendt Horeca Global Solutions i mange år, det er en fantastisk virksomhed med dygtige medarbejdere, og opkøbet er et vigtigt trin i vores vækststrategi, tilføjer han.

Horeca Global Solutions har hovedkontor i Barcelona i Spanien, har i alt 21 medarbejdere i Spanien og Portugal og leverer sine produkter fra to lagre tæt på tæt på Barcelona og et på De Kanariske Øer. Horeca Global Solutions er et datterselskab til Eurofred, en markedsleder inden for aircondition og HVAC.

- Efter succesfuldt at have udviklet Horeca Global Solutions til, hvor den er i dag, er vi glade for at overdrage virksomheden til Tefcold, så de kan fortsætte rejsen, siger Ferran Baldirà, CEO for Horeca Global Solutions.

- Det står klart for os, at forretningsmodellerne på airconditionmarkedet og i den kommercielle køleindustri er så forskellige, at det vil være bedre for Horeca Global Solutions at få en ny og mere specialiseret ejer, fortsætter han.

Mario Saltor, administrerende direktør for Horeca Global Solutions, tilføjer:

- At blive en del af Tefcold Gruppen er til gavn for alle. Kunderne vil ikke kun få adgang til det største lager i Europa af plug-in køleudstyr, men også til nogle fantastiske nye produkter og en dedikeret digital platform, der gør det muligt for os at øge salget i Spanien og Portugal.

Horeca Global Solutions vil fortsætte med at have den samme ledelse og det samme personale som i dag, men vil skifte navn til Tefcold og vil arbejde ud fra nye kontorer i Barcelona.

Tefcold-koncernen har hovedkontor i Viborg og 170 medarbejdere i 10 lande. Tefcold sælger til mere end 6.000 kunder. Forsyningskæden håndteres fra otte lagre i Europa med leverancer af mere end 170.000 kølere til omkring 100 lande globalt.

- Vi er virkelig glade for at tilføje Horeca Global Solution til vores gruppe. Opkøb er en vigtig del af vores vækststrategi. At finde og være i stand til at opkøbe de rigtige virksomheder er afgørende for vores succes, siger Tefcolds bestyrelsesformand og majoritetsejer, Torben L. Christensen.

Opkøbet er Tefcolds syvende på syv år

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141