23948sdkhjf

Underleverandør fordobler skærekapaciteten: - Vi skal holde reaktionstiden nede

JP Industri har bygget til fire gange de seneste fem år, og nu klar til at tage den seneste tilbygning i brug.

I den forbindelse benytter Kolding-virksomheden lejligheden til at flytte rundt på maskinparken, og samtidig bliver der plads til en ny laserskærer.

- Vi har købt en 12 kW Bystronic laserskærer med 2x4 meters planbord til at skære vores underleverandørarbejde, siger ejer og administrerende direktør Jesper Petersen.

- Den kommer med en tilføjelse, så den er forberedt for Airmix. Vi kører ikke Airmix endnu, men lige så snart vi har fået fod på det, kører vi over på det. Det er blandingsgas, hvor det er meget nemmere at skære i det tykke, hvor den kan skære mere jævnt, tilføjer han.

Det er virksomhedens anden Bystronic laserskærer. Den første, en 6 kW ligeledes med et 2x4 meter skærebord, anskaffede man for fire år siden.

- Vi kører to gange otte timers skift på den, og det er bare slet ikke nok mere, fortæller Jesper Petersen.

Store og små opgaver

De har nemlig travlt hos Kolding-virksomheden, og Jesper Petersen vil være sikker på, at man kan blive ved med at imødekomme kundernes krav.

- For os er det mange bække små. Der kommer en mængde opgaver fra nogle store kunder, og så kommer der en del mindre, der har fundet os og fået skåret hos os, fordi vi har en relativt kort reaktionstid, og den vil vi gerne holde nede, forklarer han.

- Så de lidt tykkere plader skal skæres i den ene, og så beholder vi det mere almindelige i den anden, så vi fordeler det ud i forhold til maskinstørrelsen, tilføjer han.

Godt booket op

Den nye Bystronic bliver installeret efter sommerferien, og Jesper Petersen glæder sig til at få den ekstra kapacitet i brug.

- Vi er ret godt booket for øjeblikket. I den almindelige produktion er der fin efterspørgsel, og der er fin tilgang af flere og nye kunder, fortæller han.

- Efter vi er begyndt at sælge os selv på messer, kommer der også en del derfra. Der har vi mødt en masse, vi ikke normalt ville gøre. Det virker på en anden måde på messerne, siger han og tilføjer, at JP Industri blandt andet er at finde på Foodtech-messen i Herning til efteråret.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121