Import af tysk arbejdskraft
Fællestillidsmand Erik Nielsen, mejetærskerfabrikken AGCO, opfordrer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at stille garanti for det efteruddannelsesgebyr, som virksomheden nægter at betale for de afskedigede medarbejdere på virksomheden i Dronningborg.
Der er ca. 100 tilbage af de 150 metalarbejdere, som skal forlade AGCO med årets udgang. Herefter vil to trediedele af de tilbageværende 38 timelønnede komme fra Metal.
Erik Nielsen er dybt skuffet over, at AGCO på et organisationsmøde afviste af betale gebyret for de medarbejdere, der ønsker efteruddannelse, når arbejdet er gjort færdigt i Dronningborg. CO-industri overvejer at videreføre sagen.
- Selv om vi ikke har papir på det, er det kotyme her på fabrikken, at man betaler dette gebyr, siger Erik Nielsen.
Allerede 31. august opfordrede Metal Randers ministeren til at give de afskedigede en garanti for gebyret, som i øvrigt opkræves af ministerens egen arbejdsmarkedsstyrelse. Det er ikke lykkedes at komme i dialog med Claus Hjort Frederiksen om sagen.
Tillidsmænd og virksomhed lavede en aftale om, at medarbejdere der fortsatte på AGCO i hele opsigelsesperioden, skulle kunne tilmelde sig efteruddannelse i op til 32 uger.
Kilde: Dansk Metal – www.danskmetal.dk