23948sdkhjf

Fynboer lander rekordordre

Rekordstor ordre på 150 mio. kr.

Skako Vibration er blevet valgt af ingeniørvirksomheden Jesa til at levere fire linjer med rensningsudstyr til to fosfatmine-anlæg i Marokko, ejet af Office Cherifien des Phosphates (OCP), der er en af verdens største producenter af fosfat.

Den samlede ordre har en rekordstor værdi på mere end 150 mio. kr. Ordren omfatter fire store tromlevaskere og fire store vibrationsriste til afvanding med digitalt kontrolsystem med henblik på at opløse fosfat, der transporteres med rørledning fra minen til afskibningshavnen.

- Jeg er glad og stolt over, at OCP og Jesa endnu en gang har vist os tillid og valgt os til at levere de fire linjer med rensningsudstyr. I de senere år har vi høstet frugterne af vores udvikling af nye supplerende digitale kontrolsystemer. Sammen med vores udstyrs velkendte pålidelighed og robusthed samt høje kapacitet er dette årsagen til vores succes med løsninger til mineindustrien, siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen i en meddelelse til First North-børsen.

- Vi forventer at levere projektet over de kommende to år med en begrænset indvirkning på 2024. Guidance for 2024 er derfor uændret, tilføjer han.

Når forskellige formaliteter i det marokkanske udbudssystem er overholdt, forventes kontrakterne med OCP underskrevet i slutningen af august eller begyndelsen af september 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093