23948sdkhjf

B&R vil være maskinbyggerens bedste ven

Ved at udfordre buzzwords, tænke nyt og kombinere vidensdomæner med et smil på læben vil B&R Industrial Automation hjælpe sine kunder med at bygge maskiner, der skiller sig ud.

Kan man være en seriøs automationsekspert med stor teknologisk viden – og møde sine kunder med et smil på læben?

“Ja,” svarer Mike Gornitzka, adm. direktør for den danske afdeling af B&R Industrial Automation. 

”Vi er lidt anderledes – vi er ikke så stive i det. Vi vil dele vores viden med vores kunder, og vi vil hjælpe dem med at bygge maskiner, der skiller sig ud fra deres konkurrenters. På den måde sigter vi efter at blive maskinbyggerens bedste ven, og vi gør det ved at arbejde nytænkende og kreativt.”

Man kan ikke implementere et buzzword

Hvis man vil se B&R’s videndeling og indstilling i aktion, er YouTube-kanalen Automation Geeks et godt sted at starte. Her får man løsninger og tendenser inden for automation serveret af B&R’s egne eksperter, og tonen er humoristisk og kompetent.

Den afslappede og jordnære stil mærkes også af virksomhedens betalende kunder. For B&R starter venskabet med maskinbyggeren med at udfordre automationsbranchens buzzwords.

”Vi starter med at få helt styr på, hvad kunden reelt har behov for,” siger Mike Gornitzka. 

”I stedet for at fortabe os i modeord som digital tvilling eller AI kigger vi sammen med kunden på maskinen og siger: ’Denne maskine skal være den bedste i verden, men hvad er det præcis, den skal kunne? Og hvilke muligheder har vi for at få den til det?’”

En kombination af vidensdomæner

Ved at snakke om reelle behov med kunden får B&R en dyb forståelse af, hvad opgaven kræver – og den viden omsættes i løsninger, som kunden kan implementere i praksis. Opgaven løses ved at kombinere B&R’s brede automationsekspertise med kundernes dybe brancheerfaring.

”Når man kombinerer vores kunders vidensdomæner med dem, vi selv har, bliver værktøjskassen større,” bemærker Mike Gornitzka. B&R’s brede erfaring fra forskellige brancher giver virksomheden mange strenge at spille på, når der skal udvikles nyskabende løsninger – og B&R’s kultur spiller en meget vigtig rolle.

”Vi tænker ikke ud af boksen, for vi mener ikke, der er en boks”

B&R har i flere år arbejdet med at udvikle en kreativ og nyskabende kultur præget af frihed og teamwork. Medarbejderne bliver opmuntret til at stille spørgsmål, udfordre antagelser og udforske alternativer i samarbejde med kunderne.

Alle ansatte har været med i udviklingen og været med til at bestemme, hvad B&R står for. Og det kan kunderne mærke, både fordi opgaverne løses hurtigt, og fordi B&R med Mike Gornitzkas ord ikke tænker ud af boksen – virksomheden mener slet ikke, at der er en boks.

”Vores kunder får meget hurtige svartider og kompetente, beslutningsdygtige mennesker,” siger han. ”Vores medarbejdere er meget engagerede, fordi de selv har været med til at tage beslutningerne. Vi har folk med mange forskellige baggrunde, og det giver os en fordel: Når man har forskellige kompetencesæt, får man rigtig mange ideer, som bare kan skrottes – men det er også der, man kan få de helt unikke ideer.”

B&R Danmark - Maskinbyggerens bedste ven (2024 Brand Video)

One size fits none

Selv om B&R ikke lader sig binde af gamle retningslinjer, er der én vigtig regel i arbejdet: Det dur ikke at påstå, at man har prøvet en bestemt løsning før, og at den aldrig kommer til at virke. Teknologien ændrer sig hele tiden, og det, der ikke kunne lade sig gøre for fem år siden, kan man måske i dag.

Den samme indstilling ses, når B&R er ude at besøge gamle venner i maskinbyggerbranchen: At en bestemt løsning har været en succes i årevis, betyder ikke, at den ikke kan forbedres for at udnytte nye muligheder og stå skarpere. Igen er nøglen at se på, hvad kunden skal bruge, og Mike Gornitzka er overbevist om, at der ikke er én løsning, som passer til alle.

”Det hele afhænger af, hvilken kunde det er, hvad kunden sælger, og i hvilken branche,” siger han. ”Vi kalder det one size fits none.”

Langvarige løsninger giver langvarige venskaber

B&R er ofte med allerede fra idéfasen og arbejder altid på at give kunden noget med hjem, som han eller hun ikke havde forventet: Et nyt værditilbud. Et ændringsforslag. Eller et par friske øjne på en forretningsmodel. Et venskab med B&R betyder mere end bare maskiner, der skiller sig ud.

“Vi skal udfordre grænser og hjælpe vores kunder til at få succes,” siger Mike Gornitzka. “Det gør vi ved virkelig at interessere os for det, kunden gerne vil lave, og forstå kundens identitet, værdier og marked. Det kan tage tid, men det er der, vi får den bedste relation med kunden og kan bidrage med det, vi er bedst til. Det skaber langvarige løsninger – og langvarige venskaber. Og på den måde hjælper vi hinanden til at opnå succes.”

B&R Industrial Automation A/S

B&R Industrial Automation A/S tilbyder komplette automatiseringsløsninger. Kunderne kommer fra så forskellige brancher som fødevareproduktion og skibsfart. Virksomheden har hovedsæde i Østrig og er en del af ABB-koncernen. Den danske afdeling har hovedkontor i Odense med kontorer i Aarhus og Aalborg.

Kilde: B&R Industrial Automation A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078