23948sdkhjf

Fem ordrer til Vestas

Forud for onsdagens kvartalsregnskab kunne vindmølleproducenten Vestas offentliggøre fem nye ordrer.

En unavngiven amerikansk kunde har lagt en ordre på 50 MW. Ordren består af 11 styk V163-4.5 MW-vindmøller, som skal leveres i slutningen af 2025. Ordren indeholder desuden en 20-årig serviceaftale.

I Italien har energiselskabet A2A Energia bestilt 29 MW til Terzo di Banzi-vindmølleparken. Her består ordren af tre styk V162-6.2 MW- og to styk V150-5.4 MW-vindmøller samt en 20-årig serviceaftale. Møllerne skal efter planen leveres i fjerde kvartal 2025.

I Grækenland har endnu en unavngiven kunde bestilt 27 MW. Denne ordre består af seks styk V150-4.5 MW samt en 20-årig serviceaftale. Her skal vindmøllerne leveres i andet kvartal 2025.

En ordre fra Frankrig på 46 MW var ligeledes fra en unavngiven kunde. Her skal Vestas levere 21 styk V110-2.2 MW-vindmøller, og der er ligeledes en 20-årige serviceaftale. Vindmøllerne skal leveres i andet halvår af 2025.

Sidst men ikke mindst skal Vestas levere 252 MW til en unavngiven amerikansk kunde. Ordren består 56 styk V163-4.5 MW-vindmøller og en 10-årig serviceaftale. Vindmøllerne skal leveres i tredje kvartal 2016.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781