23948sdkhjf

Hydraulikgigant: 2024 er et overgangsår

Hydraspecma offentliggjorde torsdag regnskab for andet kvartal 2024, og det viste en omsætning på 788 mio. kr., hvilket var lig en fremgang på 19 mio. kr. fra samme kvartal året før. I første halvår steg omsætningen med 2 mio. kr. til 1,562 mia. kr.

Der har været en omsætningsfremgang inden for Renewables-divisionen, mens der som forventet har været en mindre tilbagegang inden for Global OEM-divisionen. Virksomhedens nordiske OEM/IAM-division realiserede en omsætning på niveau med året før, på trods af en længere national transportstrejke i Finland og udfordrende markedsforhold i både Sverige og Finland.

Driftsresultatet, ebitda, steg i andet kvartal med 6 mio. kr. til 88 mio. kr., og i halvåret var stigningen 4 mio. kr. til 173 mio. kr.

- Den fortsat stærke tilstrømning af nye forespørgsler og kundemuligheder bekræfter, at vi ikke kun imødekommer behovene hos vores langtidskunder, men også tiltrækker nye. Vores evne til at forblive relevante og levere værdi i et udfordrende miljø er en nøglestyrke hos Hydrapecma, siger group CEO Morten Kjær i en kommentar til regnskabet.

På baggrund af udviklingen i andet kvartal præciserer Hydraspecma nu forventningerne til 2024. Nu kalkulerer man med en omsætning på 2,9-3,1 mia. kr. mod tidligere 2,9-3,2 mia. kr. Ebitda ventes nu at lande på 300-330 mio. kr. mod tidligere forventet 300-340 mio. kr.

Det er baseret på forventninger om vækst i Renewables-divisionen, mens aktiviteten i Global OEM-divisionen forventes at udvikle sig stabilt, men på et mere afdæmpet niveau end den rekordhøje aktivitet i 2023. Det er specielt kunderne inden for kørende materiel, der har indhentet deres store ordrebeholdning, så aktiviteten falder til et mere normalt niveau. Endelig forventer Hydraspecma at kunne fastholde aktivitetsniveauet i den nordiske OEM/IAM-division.

- Hydraspecma oplever gennemgående en betydelig usikkerhed hos kunder omkring efterspørgselsudviklingen. Der er flere modsatrettede forventninger i markedet, men sammenfattende forventes det, at 2024 vil blive et overgangsår med afdæmpet efterspørgsel, inden der igen kommer organisk vækst – forventeligt fra 2025, skriver virksomheden i sit kvartalsregnskab.

Hydraspecma A/S
Regnskabsår 2. kvartal 2024 2. kvartal 2023
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 788 769
Ebitda 88 82
Resultat af primær drift (ebit) 55 51
Resultat før skat 38 40
Periodens resultat 31 30
Balancestatus 2.790 2.712
Egenkapital 1.000 874
Antal ansatte 1.471 1.496
Kilde: Hydraspecma

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11