23948sdkhjf

Udskudte stålsanktioner redder jobs hos stålvalseværk

I 2022 vedtog EU-Kommissionen en ny sanktionspakke, der blandt andet skulle ramme den russiske stålindustri med et stop for import af slabs og billets fra Rusland fra efteråret 2024.

I slutningen af 2023 udskød Kommissionen imidlertid importforbuddet til 2028, og den beslutning er man glad for hos NLMK Dansteel i Frederiksværk, der har været storforbruger af russisk stål. Det skriver SN.dk.

Det er nemlig en omstændelig og langtrukken affære at finde nye leverandører uden for Rusland.

- Den oprindelige deadline på 2024 var ikke realistisk i forhold til at kunne skifte slab-leverandører uden at påvirke produktionen drastisk og skade produktionsstederne. Det ville sandsynligvis have resulteret i tab af arbejdspladser samt forsyningsbegrænsninger for vigtige industrier som vind, byggeri osv. Derfor er vi taknemmelige for forlængelsen til 2028, skriver NLMK Europe i en mail til SN.dk.

Det fremgår dog af sanktionspakken fra EU-Kommissionen, at importen løbende skal reduceres frem mod 2028. Fra 2024 til 2025 må europæiske virksomheder importere 3.185 millioner tons slabs fra Rusland. Det tal skal frem mod 2027-2028 falde til 2.061 millioner tons.

I 2023 er det lykkedes NLMK Dansteel at øge importen af slabs fra ikke russiske lande fra 5 til 26 procent. Det fremgår af virksomhedens regnskab, der blev offentliggjort i juli.

Her omsatte stålvalseværket for 595 mio. euro (4,4 mia. kr.), hvilket var en tilbagegang på 18 procent fra året før. Resultat før skat faldt fra 49,5 mio. euro (369,4 mio. kr.) til 3,6 mio. euro 26,9 mio. kr.), men det fald tilskriver NLMK Dansteel, at 2023 var et helt ekstraordinært år med ekstremt høje stålpriser.

NLMK Dansteel A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. euro Mio. euro
Nettoomsætning 595,1 728,2
Bruttofortjeneste 76,3 114,1
Resultat af primær drift 6,4 49,1
Resultat før skat 3,6 49,5
Årets resultat 3,6 49,5
Balancestatus 471,2 460,6
Egenkapital 155,2 151,0
Antal ansatte 512 481
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172