23948sdkhjf

Manglende plads gav et års ventetid - nu udvider komponentproducent

For tredje gang på otte år må fynsk komponentproducent finde mere plads til et stadigt voksende antal medarbejdere

1000 kvadratmeter administration i to etager, værksted og et lager på 1500 kvadratmeter.

Det bliver plads til flere end de nuværende 27 medarbejdere i komponentproducenten United Components nye domicil i Middelfart, når det efter planen står klar til næste forår skriver Fyens Stiftstidende.

I det nye domicil til 25 millioner kroner vil der være plads til at virksomheden kan vokse til 40 medarbejdere, for vækst har karakteriseret United Components, siden direktør Niels H. Sørensen etablerede den for 21 år siden. 

Dengang var han alene i virksomheden om at sælge automatiseringsudstyr til industrien, i dag kniber det med pladsen i det nuværende domicil.

- Vi er så presset på pladsen, at vi flere gange har måttet oplyse kunder om, at der kan være et års ventetid på det, de efterspørger. Det har været ordrer til over en million, og det går ikke, for så begynder de at afsøge andre muligheder, siger Niels H. Sørensen til Fyens Stiftstidende.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101