23948sdkhjf

Stålgrossist har certificeret alle lokationer

Lemvigh-Müller har i flere år arbejdet på at få ISO-certificeret alle lokationer i både Danmark og Polen, og nu er man nået i mål

Lige meget i hvilken af Lemvigh-Müllers seks lokationer, man befinder sig på, så er de nu ISO-certificerede indenfor arbejdsmiljø (45001), miljø (14001) og kvalitet (9001). Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Stålgrossisten har over de sidste to og et halvt år arbejdet for, at det lokationer i Randers, Kolding, Køge, Herlev, Odense og Swinoujscie i Polen havde alle tre certificeringer. Og fredag den 30. august kom Polen med på holdet som den sidste lokation, der fik godkendt ISO-certificeringer for arbejdsmiljø og miljø, skriver Lemvigh-Müller.

- Vi har gennem en omfattende ekstern ISO-certificeringsproces med Bureau Veritas fået vist, at vi i Lemvigh-Müller har rigtig godt styr på vores miljøhåndtering, at vi sikrer et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og at vores processer og produkter lever op til kravene i de internationale ISO-standarder, siger CEO i Lemvigh-Müller, Christian Søgaard-Christensen.

Den store investering i at ISO-certificere alle virksomhedens lokationer er sket, fordi de store kunder i stigende grad efterspørg det i begyndelsen af et samarbejde, skriver Lemvigh-Müller.

- Vi ser en øget professionalisering på tværs af værdikæden i branchen, og som et led deri er ISO-certificeringen blevet en vigtig faktor for Lemvigh-Müllers kunder og partnere – særligt vores samarbejdspartnere i det offentlige, men også i industrien og byggeriet. Det er absolut en konkurrencefordel, at vi nu har færdiggjort vores ISO-certificering. Det viser vores kunder, at de har en kompetent og professionel partner med orden i penalhuset, siger CCO i Lemvigh-Müller, Peter Faaborg-Andersen.

Lemvigh-Müller skal nu re-certificeres ved tredje år for at opretholde ISO-certificeringerne, skriver virksomheden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11