23948sdkhjf

NKT sikrer hurtig genetablering af fejlramt havmølle-kabel

Gemini Wind Park, en af de største havvindmølleparker i Holland, er tilbage i fuld drift efter en fejl på et af de eksportkabler, der forbinder vindmølleparken med elnettet på land. 

NKT deltog som en del af det reparationsteam, der hurtigt genetablerede kabelforbindelsen. NKT-teamet stod i spidsen for sammenkoblingen af erstatningskablet mellem vindmølleparken og kysten.

Omkring 900.000 hollandske husstande modtager energi fra havvindmølleparken Gemini Wind Park, som i sommer oplevede en fejl på et af de eksportkabler, der forbinder vindmølleparken og den hollandske kyst.

Nedetid for kabler kan være dyrt og sænker produktionen fra vindmølleparken betydeligt.

Et reparationsteam blev hurtigt samlet, og NKT-teamet stod i spidsen for sammenkoblingen af erstatningskablet mellem vindmølleparken og kysten ved Groningen.

- Vi er glade for at have bidraget til den hurtige reparation af Gemini-forbindelsen og bragt vindmølleparken tilbage til fuld driftskapacitet, så den kan levere bæredygtig energi til husholdninger i hele Holland. Det er en kompleks operation at genoprette en undersøisk kabelforbindelse og kræver betydelige færdigheder og ekspertise, siger Axel Barnekow Widmark, executive vice president, service & installation hos NKT, i en pressemeddelelse.

NKT tilbyder en række on- og offshore-kabelservices, herunder reparationsberedskab, tilkaldevagt, fejllokalisering og on- og offshore-reparationer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.845