23948sdkhjf

Antallet af industrirobotter når milepæl

Nye tal fra International Federation of Robotics, IFR, viser, at der nu er 4,282 millioner industrirobotter i drift på verdensplan.

Det er første gang, antallet af robotter runder 4 millioner, og det er samtidig 10 procent flere end i 2022. Det var også tredje år i træk, at flere end en halv million nye robotter blev installeret – mere præcist kom 552.946 enheder til i 2023.

Kina er stadig lokomotivet

Der var mest fart på installationerne i Asien, som stod for 70 procent af alle nye robotter. 17 procent blev installeret i Europa og 10 procent i Americas.

Kina er med afstand det største marked med 276.288 nye robotter i 2023. Nummer to er Japan med 46.106 nye enheder, mens Sydkorea indtager tredjepladsen med 31.444 styk.

- Kina har investeret massivt i moderne produktion i mere end et årti. I dag er Kina suverænt verdens største marked for robotter, siger Marina Bill, president for IFR, i en pressemeddelelse.

Tyskland er europamester

I Europa er det Tyskland, der sidder i førersædet med 28.355 nye robotter. Tyskland er dermed det eneste europæiske land, der presser sig ind i den globale top fem. Italien ligger nummer to med 10.412 nye robotter, mens Frankrig indtager tredjepladsen med 6.386 nye enheder.

- I Europa blev store industrielle ordrebeholdninger udlignet i 2023 på grund af begrænsninger i forsyningskæderne. Derudover var der tidlige investeringer på grund af udløbet af støtteprogrammer i 2023. Alt dette skabte et højt grundlag for efterspørgslen efter industrirobotter i Europa, siger Marina Bill.

I 2024 forventer IFR nye installationer på omkring 541.000 robotter på globalt plan – altså nogenlunde på niveau med 2023. Herefter forventes atter vækst i tallet i 2025 og fremad.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125