23948sdkhjf

Vestjysk maskinbygger lander stor ordre hos amerikanere

Kallesoe Machinery har indgået en aftale med selskabet Timberlab, som er en af USA’s førende aktører inden for bæredygtige træløsninger.

Den vestjyske virksomhed skal sammen med Timberlab udvikle produktionsfaciliteter for CLT (krydslamineret tømmer) i Millersburg i staten Oregon.

Anlægget, der skal producere CLT-paneler til bæredygtigt byggeri, bliver et af de største af sin art i USA, og det skal sætte nye standarder for effektivitet, kvalitet og miljøansvar.

- Vi er begejstrede for at samarbejde med Timberlab om denne spændende satsning. Timberlab er en højt respekteret og innovativ virksomhed. Dette samarbejde fremhæver vores fælles forpligtelse til at fremme brugen af ​​træ i byggeriet og afspejler vores dedikation til at levere banebrydende løsninger til vores kunder, siger Kristian Kallesøe, administrerende direktør for Kallesoe, i en pressemeddelelese.

Set fra Timberlabs side er partnerskabet med danske Kallesoe et markant skridt i virksomhedens bestræbelser på at kunne efterkomme en stigende efterspørgsel efter miljøvenlige byggematerialer.

- Vi er glade for at samarbejde med Kallesoe om at realisere vores vision om at skabe et CLT-anlæg i verdensklasse. Kallesoe blev udvalgt for deres effektivitet i anlægsdesign, gennemsigtighed i processen og fremragende omdømme, som i sidste ende tippede vægten til deres fordel, siger Christopher Evans, president hos Timberlab.

Kallesoe samarbejder med Odder-virksomheden System TM, som skal levere et automatiseret fødesystem såvel som højhastighedssave og et fingertappesystem.

Alt integreres og komplementeres af Kallesoes nyudviklede radiofrekvens curing tunnel, som hærder de fingertappede lameller. Højhastighedsudstyr bruges til oplægningen af lamellerne til CLT-elementer, og en CLT-presse, laver de endelige elementer.

Anlægget skal efter planen være færdigt inden udgangen af 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094