23948sdkhjf

Mekoprint producerer millioner af ultratynde sensorer til boomende forretningsområde

Antallet af ældre stiger betydeligt i disse år, og det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt mange medarbejdere til plejesektoren.

Det øger behovet for velfærdsteknologi, og der er fuld fart på udviklingen inden for intelligente produkter, der sidder direkte på kroppen, inden for sundhedssektoren. Den danske industrivirksomhed Mekoprint bidrager i stigende omfang til de løsninger.

Mekoprint udvikler og producerer kundespecifikke komponenter til elektronik- og industrivirksomheder og har en portefølje med ikke færre end 40 produktionsteknologier. Medico- og life science-området er blandt andet blevet interessant for Mekoprint, fordi virksomheden har stor erfaring med trykt elektronik og derfor kan fremstille sensorer og elektroder, der kan indarbejdes i health care-produkter.

- Vi oplever stor efterspørgsel på sensorer til sundhedssektoren, fordi vi kan fremstille ultratynde sensorer og elektroder, som kan strækkes og tåle at blive udsat for mange andre belastninger uden at tage skade. Strækbare sensorer og elektroder bliver i stigende omfang bygget ind i fleksible materialer og er en vigtig del af fremtidens sundhedspleje, siger sales director Morten Kjær fra Mekoprint Graphic Electronics, i en pressemeddelelse.

Det globale marked for sensorer til sundhedssektoren er estimeret til cirka 300 mia. kr. i 2023 og forventes at stige med 19 procent årligt frem til 2030.

1½ millioner sensorer til engelsk kunde

Mekoprints salg til healthcare-segmentet er steget markant i de seneste år. Virksomheden har for eksempel netop rundet 1,5 mio. eksemplarer af en elektrode til en applikation til den engelske koncern Firstkind. Elektroden sidder i en lille bærbar enhed, der bliver placeret på patienternes ben og får sårene til at hele hurtigere.

- Vi har gennem flere år haft et meget spændende samarbejde med Firstkind, fordi vi har et effektivt, automatiseret produktionssetup, som betyder, at vi kan kontrollere hele processen og kan leve op til den meget høje kvalitet, som Firstkind efterspørger, siger Morten Kjær.

Firstkind samarbejder med Mekoprint på grund af Mekoprints evne til at producere et meget stort antal elektroder i en høj og ensartet kvalitet med en meget høj automationsgrad.

- Der er ikke mange virksomheder, der har kapacitet til hurtigt at producere så store mængder, som vi har brug for. Det er selvfølgelig afgørende, at kvaliteten er helt i top, når vores produkt benyttes af patienter, som har brug for hjælp, siger head of manufacturing and logistics, Mark Whalley, fra Firstkind.

Mekoprint har sideløbende med produktionen af elektroder ageret sparringspartner for Firstkind om den næste generation af produkterne, og det er netop en hjørnesten i Mekoprints strategi at udvikle produkter i samarbejde med kunderne.

Sensor i ble giver bedre pleje 

Mekoprint samarbejder allerede med en række virksomheder om udvikling af banebrydende sensor-applikationer, som er på vej på markedet. For eksempel har Mekoprint udviklet en produktionsteknologi, der muliggør masseproduktion af en sensor, som sidder i verdens første digitale inkontinens-produkt fra virksomheden Abena.

Mekoprint producerer også sensoren, som registrerer, når bleen er våd. Herefter bliver der sendt en besked til plejepersonalets smartphone eller tablet, og patienten får hurtigt hjælp.

- Det er utroligt vigtigt, at produktet virker hver gang, for det handler om at give brugerne en bedre pleje. Sensorerne må ikke revne eller knække, så kvalitetsniveauet skal være utroligt højt. Det er en af årsagerne til, at vi gennem en årrække har samarbejdet med Mekoprint, som foretager de nødvendige investeringer i produktionsudstyr, når der er behov for det, siger Arne Terp-Nielsen, direktør og indehaver af Abena.

Morten Kjær forventer yderligere fremgang inden for health care i de kommende år.

- Abenas sensor til den intelligente ble er et godt eksempel på den udvikling, vi ser inden for sundhedsområdet. Vi ser et stort potentiale i sensorer til produkter, der kan forbedre sundhedsplejen, siger Morten Kjær.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11