Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Jesper Nybo Andersen, Klaus Holse Andersen, Carsten Dilling, Søren Holm Johansen, Lars Ravn Nielsen, Jukka Pertola og Søren Ulstrup er indtrådt i Dansk Industris hovedbestyrelse. Allan Larsen blev samtidig valgt som ny viceformand.
Hovedbestyrelsen har samtidig valgt fire nye medlemmer til Dansk Industris forretningsudvalg: Torben Biilmann, Jesper Busk, Palle Damborg og Søren Holm Johansen.
Mekoprint A/S
Nuværende bestyrelsesformand Esben Kold er indtrådt som administrerende direktør hos Mekoprint A/S i stedet for Karsten Ries, der fratræder med øjeblikkelig virkning. Næstformand i bestyrelsen, Jørgen Kjær Jacobsen, indtræder som ny bestyrelsesformand, og medlem af bestyrelsen, Anders Kold, bliver ny næstformand.
Mekoprint er leverandør af totalløsninger indenfor trykte høj-volumen produkter, EMC-løsninger, ledningskonfektionering, grafiske overlays, metalskilte og metalemner.
Læs mere på: Direktør forlader Mekoprint
Skamol A/S
Bo Rygaard er indtrådt som bestyrelsesformand hos Skamol A/S i stedet for Thomas Broe-Andersen (kilde: BIQ.dk).
Skamol A/S udvikler, producerer og afsætter højtemperatur-isoleringsmaterialer til en bred vifte af industrier.
Vorning Maskinfabrik ApS
Tonny Vangsgaard Gravesen er indtrådt i bestyrelsen hos Vorning Maskinfabrik ApS. Samtidig er han indtrådt i bestyrelsen hos søsterselskaberne TS Maskinfabrik A/S og Passat Energy A/S (kilde: Jyllands-Posten).
Vorning Maskinfabrik ApS er leverandør til mørtel-, teglværks- og betonindustrien. TS Maskinfabrik A/S er en smedevirksomhed, der er særligt specialiseret inden for servicering, vedligeholdelse og opbygning af industriløsninger og specialmaskiner. Passat Energy A/S leverer løsninger inden for biobrændsel og andre fyringsløsninger.