23948sdkhjf

Rekordordre til Sjølund

Kolding-virksomheden skal levere aluminiumsdele til en række Siemens-tog, der skal køre i London.
Siemens er en af de faste kunder hos Sjølund, og derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at den 75 mio. kr. store ordre er havnet hos Kolding-virksomheden.

- Det er en fantastisk nyhed for os, for det har været en langvarig proces. Men nu er vi i gang, og det kan straks mærkes ude i produktionen, siger direktør og indehaver Søren Ravn til Børsen.

Velpolstret ordrebog
Ordren består af aluminiumsdele, der skal bruges i chassiserne på en række Siemens Desiro City-tog, som den tyske industrigigant skal levere til London.

For Søren Ravn og Sjølund betyder ordren, at ordrebogen for regnskabsåret 2013/2014, som man lige har taget hul på, ser god og velpolstret ud, og det betyder ligeledes, at der skal mandes op med 10 ekstra medarbejdere i produktionen.

Direktøren tør endnu ikke sige, hvordan det netop afsluttede 2012/2013-regnskab ender, udover at det bliver et plus. Til gengæld er han meget fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden, og han håber på, at den seneste aftale med Siemens kan kaste flere ordrer af sig, idet Siemens for øjeblikket forhandler om at sælge Desiro-togene til flere storbyer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079