23948sdkhjf

Lsm Steel genopstår i to nye selskaber

Den nordjyske underleverandør er atter aktiv efter sommerens konkurs. Halvdelen af de ansatte er tilbage i arbejde.
Lsm Steel ApS er tilbage i aktivitet, efter den nordjyske underleverandør blev begæret konkurs i juli.

Genopstandelsen er dog struktureret en smule anderledes, så der er tale om to selskaber frem for et. Bag de to selskaber står Kim Kristoffersen og Kenneth Søvang, som også var ejerne bag Lsm Steel ApS.

Kenneth Søvang driver fremover Lsm Steel Construction med Dennis Rasmussen som partner, mens Kim Kristoffersen fortsætter som ejer af Lsm Steel Spånteknik.

- Idéen bag opdelingen i to selskaber er, at vi fortsat vil samarbejde omkring både vores gamle og nye kunder, men driftsmæssigt gerne vil skille selskaberne ad. Investeringsmæssigt har selskaberne to forskellige profiler, og derfor passer det godt til os hver især at have det skilt ad. Det er ikke noget med, at vi er blevet uvenner, og som kunde kan du bestille de varer, du plejer at bestille uanset, hvem du henvender dig til, slår Kim Kristoffersen fast over for Metal Supply.

Indtjeningen sætter tempoet
Han glæder sig især over den modtagelse, som både Lsm Steel Spånteknik og Lsm Steel Construction har fået af både nye såvel som gamle kunder.

- Vi har langt overvejende fået positiv respons og mødt stor loyalitet fra kundernes side. Flere kunder er allerede begyndt at bestille varer igen, mens andre kunder har været nødt til at få lavet ting andre steder. Men af dem giver langt de fleste udtryk for, at vi har muligheden for at komme ind i varmen igen, siger Kim Kristoffersen om det salgsarbejde, som for tiden har fuld fokus i begge selskaberne.

Før konkursen beskæftigede Lsm Steel godt 20 ansatte. I dag er bemandingen oppe på det halve, og ambitionen er at ansætte yderligere et par stykker inden for det næste halve års tid. Kim Kristoffersen er dog opmærksom på, at man ikke skal forcere tingene.

- Vi skal fokusere på at tjene noget på det, vi laver, og det er alene den faktor, der skal bestemme væksten, understreger han med en tilføjelse om, at selskaberne i dag ikke er afhængige af at have 20 mand ansat, for at det hele kan løbe rundt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078