23948sdkhjf

Nyt om navne: Automationskoncern får ny CCO

Jan Kaihøj tiltræder i en nyoprettet rolle som group chief commercial officer (CCO) hos IT- og automationskoncernen Init med virkning fra 1. november.

Han kommer fra en stilling som vice president, industry hos Schneider Electric. I denne rolle var han ansvarlig for industry business division, først i Danmark og senest for hele Norden og Baltikum.

- Det glæder mig meget, at Jan har sagt ja til at blive en del af Init. Han har et stærkt branchekendskab, og jeg ved, at han er den rette person til at drive Inits markedsstrategi. Og hans erfaring med at opbygge stærke teams vil være nøglen til at sikre, at vi optimerer vores fælles salgsstyrke på tværs af alle vores forretningsenheder. Derudover stemmer hans ledelsesstil perfekt overens med vores "mennesker først"-filosofi. Alt i alt kan jeg ikke forestille mig et bedre match, siger Knut Akselvoll, group CEO i Init.

I rollen som CCO skal Jan Kaihøj stå i spidsen for salgsindsatsen på tværs af Init, herunder Inits teknologipartnerskaber, og stå for strategiudviklingen.

- Jeg er glad for at blive en del af Init-teamet og ser frem til at komme i gang. Init Group består af 16 sammenlagte virksomheder, så der er et stort potentiale – og en interessant udfordring – i at styrke samarbejdet på tværs af koncernen yderligere. Jeg glæder mig til at bidrage til at forløse potentialet og være med til at sætte kursen frem mod at opfylde Inits ambition om at blive førende i Norden inden for industriel IT og automation, siger Jan Kaihøj.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109